Lektor: Der bliver mangel på lærere i dansk-som-andetsprog

Siden 2001 har dansk som andetsprog været et linjefag i læreruddannelsen - og et af de forholdsvis populære. Men da den nye læreruddannelse skulle forhandles på plads, røg faget i svinget sammen med specialpædagogik. De nye moduler skulle styres af undervisningsfagene i folkeskolen. I stedet er undervisning af tosprogede blevet en del af det obligatoriske fag 'Lærerens grundfaglighed' og få læreruddannelsessteder - fx VIA og UCC - udbyder derudover et specialiseringsmodul

Men hvor det tidligere linjefag var på 33 ects-point (det vil sige lidt over et halvt års studie), så er den obligatoriske del kun på 5-10 ects, og der er meget stor forskel på, om det er et reelt modul, der kører over et semester, eller om det er nogle workshops med vejledning. Alle studerende skal ikke desto mindre bestå en kompetencemålsprøve i faget, uanset hvor lidt eller meget undervisning, de har modtaget. Specialiseringsmodulet, som altså kun kan tages på få uddannelsessteder, er på 10 ects.

Lærer: Vi svigter de tosprogede eleve

Det drukner uden eksperter

Lektor Lone Wulff, som har undervist i faget siden dets begyndelse først på KDAS og siden på Læreruddannelsen UCC, mener, at det er en stor fejl, at man har fjernet faget.

"Tidligere var der tre-fire hold på hver af uddannelserne KDAS, Blaagaard og Zahles - så i alt ca 180 studerende om året, og mange der valgte at skrive bacheloropgave i det. Nu har vi cirka 30 studerende på specialiseringsmodulet på KDAS/Blaagaard/Zahles i alt. Det er sværere at få øje på, fordi det ikke længere er et linjefag. Samtidig har skolerne et kæmpe efterslæb, så de kommer til at mangle lærerne".

Hun synes, det er fint, at alle lærerstuderende skal have grundkendskab til dansk som andetsprog. Men det kan ikke erstatte specialisterne.

"Det er dybt problematisk. Dansk som andetsprogsvejlederne har jo en særlig forpligtelse til at følge elevernes sproglige udvikling og evaluere den, ligesom de står for at udvikle skolens dansk som andetsprogsudvikling. Det kan ikke erstattes af den mainstreamingkultur, hvor alle lærere ved lidt. Det svarer jo til, hvis man skrottede engelsk, og bad alle lærere undervise lidt på engelsk ind i mellem. Hvis der ikke er nogen, der har et særligt ansvar for det her, så drukner det i alt det andet, lærerne skal tage sig af i skolen".

København sparer på tosprogede elever