Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Lejrskole

Håndbog i overlevelse

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Råd fra elitetroppernes bøger

Af Peter Darman

250 sider, 178 kroner.

Billesø& Baltzer

Den engelske forfatter har fået den idé at rekvirere en række håndbøger for nogle af verdens skrappeste elitesoldater. Herfra er der plukket en række gode råd om, hvordan man med fordel kan forholde sig, hvis man skulle være så uheldig at styrte ned med sit fly eller fare vild under bestigningen af Mount Everest.

Med denne bog i hånden vil man efter de britiske SAS-soldaters anbefaling undlade at slå sit telt op under træer med døde grene eller hvepseboer, der kan falde ned i hovedet på den nødstedte. Samme korps fraråder desuden at navigere efter isflager, idet sådanne har en tendens til at flytte sig.

US Army Rangers bidrager med operationelle anvisninger på, hvordan man fileterer slanger, og deres landsmænd i Special Forces kan lære os at gemme øjne og indmad fra en dags heldigt fiskeri og bruge dem til madding dagen efter.

New Yorks politi råder fredelige rejsende til at gå ind i en anden vogn i undergrundsbanen, hvis man fornemmer, at der er optræk til ballade, og hvis nogen skulle være styrtet i en gletscherspalte, anbefaler de schweiziske bjergtropper, at man skynder sig at få den pågældende op.

Bogens 250 sider er proppet med løsninger på problemer, man ikke anede eksisterede. Skolebibliotekets eksemplar vil med garanti blive lånt i laser af 12-14-årige drenge. Men den bør placeres i afdelingen for kuriosa til næring af drømme om mandig dåd. På lejrskolehylden vil den næppe kunne gøre megen nytte.

Tonny Hansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lejrskole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS