Leif Andersen

Tidligere skoleinspektør ved Gildbroskolen i Ishøj, Leif Andersen, døde onsdag den 30. oktober. Med hans død forsvandt endnu en central skikkelse i skolens historie. Leif var skolens første leder i mere end én forstand. Han var den, der skulle sætte en ny skole i søen i et nybyggerkvarter, hvor eleverne blev ind- og udskrevet i en lind strøm, i en kommune, der havde svært ved at tiltrække uddannede lærere. Det lykkedes for Leif med sin rolige facon at holde sammen på tingene. De lærere, der valgte skolen, fandt hurtigt ud af, at arbejdsklimaet var noget særligt, så de blev hængende. De erfarede, at skolen i Leif Andersen havde en inspektør, der var loyal over for sine ansatte, da han kendte til de vanskeligheder, der var forbundet med lærerarbejdet.

Leifs ledelsesstil var stilfærdig uden de store armbevægelser, men han havde stor indføling for sine ansatte. Helt uden temperament var han ikke. Såfremt han følte, at nogen gik ham eller Anni, hans kone og skolens sekretær, for nær, kunne han gnistre. Så var det bedst at holde sig på afstand, indtil han blev god igen. I disse moderne ledelsestider er det befriende at mindes en person, som var i besiddelse af gammeldags dyder, som foretrak samtalen for skriftlighed, og som både elever og ansatte opfattede som en slags faderfigur.

Vores tanker går til Anni og hele familien, som har mistet en samlingsfigur. Lærerkollegiet på Gildbroskolen