Anmeldelse
Leg og læring
Sorte og hvide lege Kaos og orden i hjernen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
- om det legende barn
Af Matti Bergström
132 sider, 175 kroner
Hans Reitzels Forlag
Udtrykket 'leg og læring' får en ny betydning, når den finske hjerneforsker Matti Bergström beskriver, hvad der sker i hjernen hos det legende barn. Børns leg er ikke noget, som voksne skal eksperimentere med at tilrettelægge og dirigere med skjulte, velmenende læringsformål, for legen er en alvorlig og nødvendig del af menneskets udvikling.
Når barnet leger, bruger det primært det limbiske system, som ligger mellem hjernestammen og hjernebarken. Her mødes kaos og orden, hvorved nye muligheder udvikles. For at gøre bogen lettere tilgængelig insisterer forfatteren på at 'oversætte' de lidt svære teoretiske afsnit om hjernens processer til det, han kalder 'børns sprog'. Børn lever i et ingenmandsland, en kampplads, hvor hjernestammens mørke, kaotiske kræfter kæmper mod hjernebarkens lyse, ordnede kræfter. Her må børnene forsvare sig for ikke at blive trampet ned af de voldsomme krigere. Forfatterens ædle hensigt er at forenkle og anskueliggøre, men det kammer over i en så pompøs metaforik, at man som dansklærer er ved at lægge bogen fra sig. Nogle konkrete eksempler ville have været at foretrække.
Pointen er dog klar: Vi ødelægger en sund udvikling, når vi systematisk fremmer børns 'hvide' lege, som er ordnede og fornuftige, og hæmmer børns 'sorte' lege, som indeholder kaos, aggression, mobning og larm. Både 'sorte' og 'hvide' lege er nødvendige for en optimal udvikling af hjernecentrene. Når legen pædagogiseres, og skolealderen nedsættes, afkorter vi barndommen og forstyrrer udviklingen.
De praktiske konsekvenser af at lade børn lege og udvikle sig på deres egne præmisser uden voksen indblanding beskæftiger forfatteren sig derimod ikke rigtig med. Bogen er derfor ikke en bog om praksis med nyttige strategier for pædagoger og lærere, men snarere en oplysende bog om forskning og teorier inden for området - og et samfundskritisk debatindlæg om de menneskelige omkostninger af informationssamfundets krav om systematik og effektivitet.
Asla Fomsgaard Adrian
