Leg og ej!

Hvad enten vi interesserer os for det eller sågar bryder os om det eller ej, så har vi fået en kanon på musikkens område. Mogens Christensen har forskellige kommentarer, der tenderer det kritiske, men han har dog taget initiativ til denne bog, som forsøger at bringe disse højklassiske værker ned i børnehøjde.

Det er meningen, at børnene - via forskellige indgange, der bruger nogle af de enkelte værkers grundidéer/byggestene - skal bringes til om ikke at "forstå" værkerne så dog at få et mere aktivt forhold til disse og deres komponister.

De kanoniserede værker kan rubriceres som sangværker, musikdramatiske værker og rene musikværker, der igen deles i programmusikalske værker og absolutte værker. Til hver kategori lægges der op til forskellige måder at gribe stoffet an på, ligesom der anvises konkrete øvelser, der er direkte brugbare i undervisningen. Det er sådan set meget interessant og udmærket, dog ligner det i de fleste tilfælde noget, vi har set før. I den henseende er oplæggene til de absolutte værker klart de mest interessante, men med inddragelse af det gyldne snit, fibonaccital med mere er stoffet også blevet ret svært tilgængeligt.

Byggestens-tanken, som forfatteren også bruger i andre sammenhænge, finder jeg meget spændende, men herudover stiller jeg mig generelt tvivlende over for værkernes brugsværdi i skolerne. De værker, som formentlig vil kunne fænge (Carl Nielsen med  flere), er bearbejdet andetsteds.