Leg er vigtig for udvikling af færdigheder

En kendt danser, Gillian Lynne, klarede sig elendigt i skolen, fordi hun altid var rastløs og ikke kunne koncentrere sig. Hun blev undersøgt af en speciallæge, idet skolelederne havde ment, at hun var mentalt retarderet. Lægen havde tændt for radioen og gik sammen med moren udenfor og pegede på datteren, som var begyndt at danse. ”Deres datter er ikke syg”, sagde speciallægen, ”hun er danser”. Og hun blev førstedanser i The Royal Ballet.

Det er en smuk historie, men ligesom myten om avisdrengen, der blev millionær, bliver langt de fleste urolige børn ikke professionelle dansere. Men gennem legen udvikler hjernen sine færdigheder. Mennesker kan gennem legen skabe simuleringer af livet, hvor vi kan blive mere erfarne og få færdigheder uden direkte at være udsat for fare.

Forfatteren er tilbageholdende med at definere leg, idet leg er en meget oprindelig aktivitet, som er præbevidst og præverbal, og han sammenligner det med at skulle forklare en vittighed.I mange år kortlagde forfatteren forskellige menneskers ”legehistorie” - Hvilken betydning havde leg haft i deres barndom og voksenliv, og hvordan havde det påvirket deres liv? Blandt mordere i et fængsel i Texas fandt han frem til, at fravær af leg i barndommen var en vigtig faktor i forhold til at kunne forudsige deres kriminalitet. Nogle rotteforsøg har vist, at rotter, der leger med en bred vifte af ”rottelegetøj” og var sammen med andre rotter, fik større og mere komplekse hjerner og blev kvikkere. Legen var nøglen til denne udvikling. Forfatteren skriver på denne baggrund om små børn, at det ikke i sig selv er afgørende at udstyre spædbørn med lyse, farverige og interessante børneværelser … Det afgørende er at give spædbørn og mindre børn mulighed for at lege og være sociale - med legetøj, leg og sammen med deres forældre.

På trods af forfatterens forbehold mod at definere leg skriver han: ”At se sport, komedieserier, talkshows eller en god film i fjernsynet er som regel en slags leg. Det samme er tilfældet, når man læser en god roman … Denne fornemmelse af at vende tilbage til verden viser, at filmen i høj grad var leg. Det er det også, når du senere genoplever filmens scener i hovedet. Hobbyer som bygning af modelfly, drageflyvning eller syning er også ofte leg”.Det er således svært at blive klog på, om der efter forfatterens opfattelse er noget, der ikke er leg.

Et kapitel omhandler legens skyggeside. Her omtales et par femtenårige drenge, der mishandler en hjemløs og sparker ham til døde. Til en journalist fortæller den ene, at det begyndte som en leg. De grinede på det videobånd, de selv havde optaget. Da politiet udspurgte dem, sagde de, at det ”bare var for sjov”. Forfatteren giver ikke noget bud på, om det overhovedet har noget med leg at gøre, og om der findes en forklaring i den sociale virkelighed, og det er lidt en mangel.

Bogen er spændende at læse og inspirerende, i en tid hvor faglighed for nogle betyder at skrue ned for leg i forhold til indlæring. Bogen har en causerende stil, som kan være irriterende, fordi den på den måde virker mindre underbygget, end den er. Som i eksemplet med de interviewede mordere, hvor legen har en betydning, nævnes de andre faktorer ikke. Børns forsøg på at forstå virkeligheden ved leg er for utilstrækkeligt belyst i bogen.

Bogen mangler en omtale af, at børn gennem leg kan bearbejde kriser, eller at psykologer og børnepsykiatere har videreudviklet disse iagttagelser til legeterapi, og den forholder sig ikke til det perspektiv, at leg afspejler virkeligheden i samfundssammenhæng. Som da børnene i Syditalien tegnede kridtstreger på asfalten efter kroppens kontur. Baggrunden var politiets kridtstreger rundt om de myrdede, og gennem legen med kridtstreger bearbejdede og forholdt børnene sig til det, de så.