Lederne hører til i DLF

Lederne hører til i Danmarks Lærerforening. For deres egen skyld, for lærernes skyld og for folkeskolens skyld. Og ledernes særlige arbejdssituation gør, at de skal have særlige vilkår og større selvstændighed i DLF.

Den melding gav kongressen massiv opbakning til gennem både klapsalver og stemmetal til vedtagelsen af den nye lederlandskreds med et selvstændigt repræsentantskab, en fast plads i DLF's hovedstyrelse og fast repræsentation i Lærernes Centralorganisation.

- Kongressen vedtager rammerne, men lederne skal selv udfylde dem, og målet er klart: lederne skal styrkes i DLF, sagde Karsten Holst, da han fremlagde hovedstyrelsens forslag.

- Skolelederne er bragt i en fortvivlet situation med den konflikt, som Skolelederforeningen har provokeret, sagde Jens Færk fra Århus.

- Vi, som mener, at lederne hører til i DLF, er oppe mod stærke kræfter, sagde han og kaldte Skolelederforeningens mange udmeldinger for mistænkeliggørelse.

- I Skolelederforeningen taler man om arbejdsgiveren og medarbejderne. I DLF taler vi om lederen og medarbejderne, sagde Jens Færk.

Han kritiserede foreningens omtale af DLF's forhandlingsaftale på lederområdet i Skanderborg. (Aftalen blev omtalt i Folkeskolen nummer 36. Se også side 15 i denne uge. Redaktionen.)

- Det er et flot resultat, sagde han og mente, at mistænkeliggørelsen måtte skyldes, at Skolelederforeningen ikke selv har noget at prale af.

Jens Færk var tilfreds med den nye organisatoriske indplacering, fordi den vil give ledergruppen frihed og mulighed for selvstændighed, samtidig med at man kan trække på DLF.

- Det er den rigtige model lige nu, konkluderede Jens Færk på vegne af alle kongresdelegerede ledere.

Ikke i DLF for enhver pris

Svend Lau fra Gladsaxe sagde, at han - ligesom i 1997 - ville stemme imod. Han mente, at modellen er bureaukratisk. Men hans hovedindvending var, at foreningen for hver ændring giver lederne større og større privilegier og friheder.

- Hvilke nye særrettigheder skal ledergruppen i DLF så tilfredsstilles med næste år, spurgte Peter Hess fra Ballerup, der var principielt imod at give ledergruppen flere indrømmelser.

Lederne skal ikke blive i DLF for enhver pris, sagde han og mente, at mudderkastningen fra Skolelederforeningen vil fortsætte, og at det giver urimelige afpresningsmuligheder.

Anders Bondo Christensen fra hovedstyrelsen så situationen noget anderledes.

- På sidste kongres havde jeg et klart håb om, at vi kunne fortsætte samarbejdet med Skolelederforeningen. Men det ville de ikke. Derfor skal der nu puttes indhold i ledermodellen, sagde han og nævnte problemerne i forhandlingerne om ny løn og tid til lederne. Hvis ikke DLF's lokalkredse kunne være med til at støtte op om lederne, sammen med DLF centralt, så ville de være ilde stedt, sagde Anders Bondo.

Flere delegerede stillede kritiske spørgsmål til forslaget om, at ledernes kontingent fremover skal opkræves centralt. Karsten Holst svarede, at det ville blive det nemmeste for lederne, fordi deres kontingent fremover skal deles mellem lederlandskredsen, DLF centralt og lokalkredsen.

- Lederne hører til i DLF, lad os vise, at det er kongressen overhovedet ikke i tvivl om, sagde Anni Herfort, da hun sluttede debatten. Og kongressen fulgte formandens opfordring. Der skulle to tredjedeles flertal til for at vedtage den nye struktur. Det blev overhovedet ikke nødvendigt at tælle op. Der var kun ganske få, der stemte imod.

Karsten Holst mindede om, at modellen skal evalueres i år 2001. Men hvis udviklingen gør det nødvendigt, kan der ske justeringer inden.