Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lederformand: Nej til løn efter elevernes resultater

Formand for Lederforeningen Jens Færk understreger nu overfor folkeskolen.dk, at han ikke går ind for resultatløn efter elevernes testresultater. Derimod ser han perspektiver i kontrakter for de mange ekstra opgaver, skolerne pålægges.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
8. marts 2005, kl. 10:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

KL spiller i dag ud med et ønske om kontrakter med skolelederne, både når det gælder elevernes karakterer, deres sociale kompetencer og for eksempel skolens omdømme i lokalsamfundet. Indbygget i kontrakten skal være resultatløn for at opfylde målene. I den forbindelse er Jens Færk i Berlingske Tidende citeret for, at resultatløn ikke er noget, der skræmmer ham:

"Der har været mange uklare forventninger til skolelederne, der kommer i klemme og ryger ud, hvis kommunen er utilfreds. Med resultatløn vil det blive tydeligt, om man kan leve op til de mål, man selv har været med til at opstille".

"Men det handler ikke om løn efter elevernes faglige og sociale resultater", siger Jens Færk til folkeskolen.dk. "Det er kontrakter i form af nogle konkrete aftaler, som man er blevet enige om. Skoleledere får lagt både den ene og den anden opgave på sig, og der vil det da være fint, at man laver nogle kontrakter", siger Jens Færk, som derimod tror, det vil skabe en giftig atmosfære på skolen, hvis lederens lønniveau bliver afhængigt af elevernes karakterer:

"Det er slet ikke en del af den danske skoletradition".

Jens Færk ser muligheder i, at kommunalbestyrelsen i højere grad debatterer, hvad den pædagogisk vil med den enkelte skole. De ekstra opgaver, som kommunen på den baggrund ønsker, at skolelederen tager hånd om, kunne for eksempel indgå i en resultatløn-kontrakt.

Lederforeningens formand har en række bud på, hvad kontrakter med skoleledere kunne omhandle, men understreger, at det skal være konkrete mål med relation til den enkelte skoles situation:

"Det kunne være, at man havde et dårligt arbejdsklima, som man forpligter sig til at forbedre. Det kan være, at skolens it-udvikling er forsinket, og man forpligter sig til at komme up-to-date, eller at man har forældede undervisningsmidler, fordi det er et område, der har været svigtet i en periode. Men kunne også forpligte sig til at få nogle internationale relationer i gang, til at forbedre sin informationssstrategi over for forældrene eller til at få nedsat et højt sygefravær i blandt lærerne", nævner Jens Færk og understreger, at det alt sammen er ting, som er til gavn for elevernes faglige og sociale udvikling. Men selve det at sikre, at eleverne lærer hvad de skal, oplever han som skolens kerneydelse og inden for det, lederen i forvejen får sin løn for. Pålægges lederen og skolen derimod en række ekstra opgaver, så er det en god ide med en gulerod i form af resultatløn.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lederformand: Nej til løn efter elevernes resultater

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS