Konsulentfirmaet Mercuri Urval har for Lederforeningen gennemført en undersøgelse af ledernes ønsker til den kommende arbejdstidsaftale for lærere. Det er gennemgående, at lederne oplever, at den nuværende arbejdstidsaftale tvinger dem til at bruge alt for megen tid på administration og forhindrer dem i at træde ind i den lederrolle, de ønsker - nemlig som lederen af en fornyelse og udvikling af skolen i samarbejde med medarbejderne.
"Det vil kræve en aftale, der - hvilket er en meget væsentlig pointe - reelt sikrer tid til ledelse, en aftale, der reelt placerer ledelsesansvaret hos skoleledelsen og ikke mindst, så kræver det en aftale, der sikrer en større ledelsesmæssig handlingsfrihed i forhold til prioriteringer, indsatser og resurseanvendelse", skriver Mercuri Urval.
Aftalen skal være ubureaukratisk og fleksibel, og det betyder set fra skoleledernes synspunkt, at lederen skal kunne disponere over et flere timer per lærer til løbende over året at ændre indsatsområder.
Spørgsmålet om en decideret tilstedeværelsespligt for lærerne, deler lederne i Lederforeningen - nogle skoleledere mener, at et fast tidsrum, hvor alle lærere er til stede, vil give ledelsen et godt råderum at arbejde med, mens andre mener, at et et voldsomt brud med med en gode tradition for selvforvaltning. Konklusionen er, at en ny arbejdstidsaftale kunne gøre tilstedeværelsestid til en mulighed, hvis man vel at mærke lokalt blandt ledelse og medarbejdere er enige om, at dette er den bedste organiseringsform.
Ledere: Ny arbejdstid med ledelsesrum og tillid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.