Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Ledelse

Ledersupervision i folkeskolen

Ole Jakobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- Inspirationsmateriale

I serien: Kvalitetsudvikling i dialog

32 sider, 25 kroner

Udgivet af Danmarks Lærerforening

Ordet 'supervision' er af engelsk oprindelse og kan oversættes med 'at have et særligt overblik'.

I 'Ledersupervison i folkeskolen' kan man ud over ovenstående tillige læse, at 'supervision er en række formaliserede samtaler, hvor formålet er faglig udvikling'.

Hæftet, der præsenteres som 'inspirationshæfte', er blevet til på baggrund af et projekt iværksat i efteråret 1999 af Danmarks Lærerforening i samarbejde med en udviklingskonsulent.

Skoleledere og viceinspektører fra ti skoler i Give og Køge Kommuner har medvirket.

Hæftet beskriver, hvad supervision er, og giver anvisninger på, hvordan man konkret kan gribe det an.

Dertil kommer, at hæftet selvfølgelig også skal give et indblik i de deltagende skolelederes erfaringer og udbytte. Herunder hvilke problemstillinger der har indgået i supervisionsforløbene.

Konklusionen på projektet er blandt andet, at 'supervision er en relevant metode til udvikling af ledernes handlekompetence'.

Alle de deltagende skoleledere var enige om, at supervisionsforløbet havde forstærket deres netværk og kvalificeret samarbejdet i lederteam.

Der blev oplevet støtte og omsorg fra kollegerne og skabt bedre overblik og viden om de samlede aktiviteter i kommunerne. Og endelig peges der på, at lederne fik et større og mere nuanceret kendskab til hinandens viden og ressourcer.

Hæftet er hurtigt læst og kan som sådan bruges som en let tilgængelig indgang til at beskæftige sig med supervision som arbejdsredskab i lederudvikling.

Beskrivelsen af det konkrete projekt forekommer lidt tynd og usammenhængende, og konklusionerne må man vel nærmest karakterisere som noget forudsigelige.

Hvis deltagerne har fået noget ud af det, er det jo godt for dem.

For os andre kunne der godt have været lidt mere kød på det ben!

Ole Jakobsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ledelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS