For de allerdygtigste og modne elever med mindst tre års fransk er Camus' selvbiografiske roman en fin introduktion og forløber til et senere bekendtskab med for eksempel romanen 'Den fremmede'.
Selv om bogen med sit indhold og sproglige niveau er beregnet til gymnasiet og HF, er den alligevel værd at bemærke sig på folkeskoleniveau. Vore elever skal nu arbejde med skønlitterære tekster, og vi bør bestræbe os på at vælge det bedste, vi kan få fat i.
I tekstudvalget af 'Le premier homme' giver Camus prøver på sin fabelagtige evne til med få sætninger at sanseliggøre stemningen af benhård fattigdom og levendegøre de nærmeste personer omkring ham, først og fremmest hans mor. Han voksede op i Alger i Algeriet, hvor han boede med sin mor, bror og onkel i bedstemoderens lejlighed. En behjertet lærer sikrer, at Camus kommer i gang med at bruge sine gode evner i videregående uddannelse.
Louise Lund har skrevet et oplysende forord og sørget for en ret grundig glosering.
Le premier homme
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.