"Hvis eleverne er ude i feltarbejde og samler sten på stranden, kan deres data sættes ind i et kort eller de kan via en app bestemme stenene. Det samme med jordbrugstyper. Teknologien giver mulighed for at samle data og præsentere dem", siger Jesper Fogt Nielsen, der er SkoleGIS-konsulent hos Geoinfo og tovholder på projektet. Han er uddannet lærer.
Lær mere om Arktis og forskning
SkoleGIS giver adgang til software og undervisningsmaterialer og er rettet til 7.-9. klasse. Et værktøj eleverne for eksempel kan bruge i folkeskolens fællesfaglige naturfagsprøve. Eleverne kan se på kvantitative datasæt, de kan indsamle selv med deres smartphone, og de kan bearbejde resultaterne. De kan indsamle oplysninger om historiske bygninger, grafitti eller om butikker i lokalområdet - både til geografi og i tværfaglige projekter.
Talent-hold på ekspedition i Island
Siden 2017 har Esri (Environmental Systems Research Institute)stillet ArcGIS online platformen gratis til rådighed for folkeskoler og gymnasier, og i den forbindelse har Geoinfo, Geografforbundet og Geografilærerforeningen etableret SkoleGIS.
Blog: Faglige artikler om Island
SkoleGIS er støttet med 745.000 kroner fra Undervisningsministeriets udlodningspulje, hvor projektet har søgt sammen med Geografforbundet og Geografilærerforeningen. I begrundelsen for støtten skriver ministeriet, at "projektet rammer inden for et område, hvor der er behov for udvikling, og hvor der er efterspørgsel efter ny metoder og materialer". Planen er at udvikle undervisningsmaterialer både til grundskole og gymnasium. Der vil løbende komme nye materialer på skolegis.dk.
Geologiske webinarer om Færøerne på dansk
Jesper Fogt Nielsen understreger, at geografi handler om at undersøge og forstå vores omgivelser. Det kan være i lokalområdet, og det kan være ude i verden.
Med Story Map Tour kan eleverne tage billeder og sammensætte en tur i den nærliggende mose eller fra deres lejrskole i Berlin. Se eksempler på www.skolegis.dk.
Lav egne kort og analyser i geografi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.