Lars Løkke: Folkeskolerne skal taxameterstyres

Lars Løkke Rasmussen vil oprette et Moderniseringsministerium, der skal effektivisere og modernisere den offentlige sektor, hvis han stadig er statsminister efter folketingsvalget.

Noget af det første, det nye ministerium skal sætte i værk, er frikommuneforsøg med taxameterstyring af folkeskolen, fortæller Lars Løkke Rasmussen i dag til dagbladet Politiken.

"Det vil være en revolution af folkeskolen, som vil fremme ledelse, frigøre lærerne og kreativiteten. Vi har på ungdomsuddannelserne og på friskolerne haft enormt gode erfaringer med, at når man frisætter en skole og siger 'I har de og de penge, det er jeres ansvar' - så sker der noget", siger Lars Løkke.

Desuden skal der et folkeskoleforlig i hus inden for de første 100 dage af den nye valgperiode, hvis han stadig har rorpinden, siger Lars Løkke Rasmussen.

Og et nyt forlig skal blandt andet indeholde et nyt fag, nemlig innovation og iværksætteri, modernisering af gruppeeksaminer og seks timers sammenhængende skoledag i indskolingen, understreger Lars Løkke.

DLF: Dybt useriøst

Lærernes formand Anders Bondo Christensen synes, at statsministerens ideer om taxameterstyring af skolen er langt ude.

"Jeg synes, det er dybt useriøst, at vi her til sidst i valgkampen skal se et forslag, der i den grad ændrer på folkeskolens forudsætninger. Folkeskolen er Danmarks vigtigste kulturinstitution med langt større opgaver end blot at lære eleverne at læse og regne. Folkeskolen er et fundament i vores demokratiske samfund og kit, der binder fællesskabet sammen. Derfor kan man ikke med et trylleslag gøre folkeskolen til selvejende konkurrenceinstitution", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

"I stedet er der mere end nogensinde brug for et reelt og forpligtende samarbejde mellem regeringen og lærerne", tilføjer han og fortsætter:

"Taxameterstyring er bestemt ikke nogen garanti for en styrkelse af kvaliteten, tværtimod. Professionshøjskolerne er som en konsekvens af taxameterfinansieringen i stigende grad mere optaget af at sælge læreruddannelsen end at sikre en uddannelse, der opfylder folkeskolens reelle behov. På skoleområdet vil det med garanti også medføre et kapløb om at tiltrække de bedste elever. Det vil betyde en grundlæggende ulighed i vores folkeskole, for hvor går de elever hen, der har brug for ekstra støtte".

"Debatten om folkeskolen har i alt for høj grad været præget af politiske profileringsforslag i stedet for et tæt samarbejde mellem politikere og lærere om at gøre folkeskolen så god som mulig. Det må og skal vi have rettet op på efter valget", siger Anders Bondo Christensen.