Hvorfor stiller du op?
"Jeg vil fortsat gerne bidrage til en god sammenhæng mellem top og bund i foreningen. Jeg er kredsformand og hovedstyrelsesmedlem og kan på den måde være med til at bidrage til sammenhængen mellem de forskellige niveauer i foreningen. Min drivkraft er fortsat at gøre en indsats for det gode lærerliv, og der er nok at tage fat på".
Opfatter du dig som repræsentant for et bestemt lokalområde?
"I mit daglige politiske arbejde betragter jeg mig 100 procent som repræsentant for alle medlemmer uanset geografi. Når det er sagt, så har jeg jo et særligt bagland i Nordjylland. Og jeg mener også, at set er vigtigt at hovedstyrelsen er sammensat af medlemmer fra hele landet. Det styrker foreningens sammenhængskraft".
Her er de opstillede kandidater
Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?
"Med afsæt i lærerkommissionens arbejde skal vi i de kommende periodeforhandlinger gøre alt, vi kan, for at få en aftale, der kan være en endelig erstatning af lov 409. En aftale skal understøtte det gode lærerliv og den gode skole. Alle medlemmer skal opleve at arbejder under ordnede og aftalte forhold. Jeg tror, vi lige nu har de bedste forudsætninger for at få en aftale. Men selvom arbejdstid er vigtigt, skal vi huske på, at der er masser af andre forhold, der påvirker lærerlivet. Eksempelvis inklusion og den projektitis-tankegang som mange politikere bringer ind i folkeskolen".
Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?
"Ja, helt klart. Det er bare med at komme i gang. Lærerne skal have den bedste uddannelse. Men en styrkelse af grunduddannelsen gør det ikke alene. Et godt lærerliv er også afhængig af god efteruddannelse. Vi skal have indført en ret til efteruddannelse, hvor den enkelte lærer skal have større indflydelse på valget af relevant efteruddannelse".
Han efterlader en plads i hovedstyrelsen
Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?
"Jeg kan konstatere, at folkeskolen lider af tidligere regeringers og KL's kritik af folkeskolen. Den kritik var på langt de fleste områder ganske uberettiget. Men man valgte bevidst at skabe en brændende platform, der kunne begrunde gennemgribende ændringer. Det kørte over en årrække frem til lockouten i 2013. Det har skabt stor skade på folkeskolen, og det har politikerne et kæmpe ansvar for. Vi skal som lærerforening til enhver tid påpege, når rammebetingelserne for at bedrive god skole ikke er til stede. Men vi skal også understøtte de mange fortællinger om folkeskolens styrker. Det kan vi sikkert blive bedre til".
Lars Busk genopstiller: “Vi skal have indført en ret til efteruddannelse”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.