Det kinesiske papirklip har en historie, der er lang som Den kinesiske Mur, og ingen kulturrevolution har søgt at henregne den under dekadence. Denne tradition er ægte kinesisk.
Papirklippets finhed og magiske styrke indgår i denne historie om den gamle Lao Lao, som berømmes for sin klippekunst, og som den stormægtige kejser derfor tvinger i sin tjeneste.
Isdragen, som holder til ved Dragebjerget, hvor Lao Lao har sin bolig, oprøres over kejserens udåd og sørger for, at retfærdigheden sker fyldest. Altså et traditionelt eventyr. Men det bringes her i en bogudgave, der gør det til nydelse fra ende til anden. Sats, layout, papirkvalitet, de kinesiske skrifttegn og samspillet mellem alle bogens komponenter gør denne bog til en fnuglet klippert i oplevelsesmæssig forstand. Og det gælder for alle fra indskolingsbørn til overlærere.
Men finmotorikken og saksene skal være i orden, hvis man kaster sig ud i de gøremål, som bogen lægger op til som supplement til den rene nydelse.
Lao Lao fra Dragebjerget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.