Languaging

Doktorafhandlingens titel i en dansk oversættelse: "Poly-sproget sprogning" skal nok give anledning til, at mange undrer sig. "Poly- hvad .?" Den hurdle er overstået, når man har lært, at sprogbrugere i afhandlingen kaldes for "sprogere", der bruger de sproglige resurser, de har til rådighed. Derfor bliver de poly-sprogede. Og når man så ved, at "'sprogere' sproger, når de udøver sprogning", åbner der sig en ny verden i forståelsen af, hvad sproglig kompetence indebærer.

Denne tankegang gør op med sprog som en tællelig størrelse, hvor der forventes, at "sprogere" skal benytte sig af ét sprog ad gangen. Professionelle ude i pædagogikken udfordres i stedet til at identificere de sproglige træk, som "sprogere" trækker på, og belønne dem for det. Det er en revolutionerende tilgang i det pædagogiske felt, fordi den gør op med etsprogethedens spændetrøje som norm for sprogning. I hele verden får børn, unge og voksne at vide, at de skal tale rent og ikke blande sprogene. Danmark er her bestemt ingen undtagelse.

Doktorafhandlingen er yderligere skelsættende for kildematerialets karakter, idet afhandlingens empiriske materiale består af en længdeundersøgelse, hvor professor J. Normann Jørgensen - og hans kollegaer - har indsamlet eksempler på de samme "sprogeres" sprogning gennem hele folkeskolens forløb. Det er kombinationen af synet på sproglig kompetence og det empiriske materiales karakter, som gør denne doktorafhandling enestående.