Langsomhedens didaktik

I bogen ”Dannende faglighed” præsenteres otte tekster af Wagenschein samt indledning og perspektiver af de to redaktører, Stefan Ting Graf og Jens Peter Christiansen. Wagenscheins tekster er – som det påpeges – ikke let tilgængelige. Sproget er knudret og særegent, hvilket til tider gør læsningen vanskelig. Ikke desto mindre er bogen værd at læse, for den tænkning, Wagenschein præsenterer, er både et nødvendigt modspil til dagens tale om målstyring og samtidig et sublimt og velkvalificeret bud på en moderne didaktik, der så at sige rummer alle nødvendige elementer.

I sin didaktik forbinder Wagenschein de tre undervisningsprincipper: det eksemplariske, det genetiske og det sokratiske. Han understreger faget og betydningen af at have sans for sit fag, det vil sige at have forståelse for, hvad et fag rummer og kan udvikle sig til, og hvilke undervisningsformer det kalder på.

Med begrebet ”Einstieg” fremhæver Wagenschein betydningen af afsættet for undervisningen. ”Kunsten er: Udgangspunktet skal vælges, så det ikke er for komplekst, men heller ikke for simpelt, og fremgangsmåden skal ikke dogmatiseres” (s. 44). Med andre ord må undervisningen tage sit afsæt i et undringsspørgsmål, der er så livsnært som muligt. Dette afsæt giver anledning til at gå ind i faget og søge efter det, der forekommer nødvendigt. Dermed tager Wagenschein afstand fra den undervisning, hvor indholdet overføres til eleven for derefter at blive ophobet med henblik på en – måske – senere brug.

Der er mange spændende betragtninger i Wagenscheins tænkning, og det er opløftende og inspirerende – når blot man er forberedt på dets sproglige karakter. Særligt inspirerende er Wagenscheins mange eksempler fra konkrete undervisningssituationer. Det gør hans tænkning levende og anskuelig.

I redaktørernes afsnit understreges mange af bogens vigtigste elementer, og disse afsnit fremstår faktisk som selvstændige artikler, der kan bruges som introduktion til Wagenschein. Det skal dog anbefales enhver at give sig tid til at dykke dybere ned i Wagenscheins egne tekster, for heri findes et hav af nuancer og perspektiver, som kun langsomhed og fordybelse kan åbne for.