Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lange udsigter med SkoleKom

SkoleKom vil først få ny software i november, og til den tid er der ingen sikkerhed for, at tingene kommer til at fungere ordentligt

Jan Kaare
Start debatten
14. oktober 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Leverandøren af det program, der styrer kommunikationen på SkoleKom, det canadiske firma SoftArc, har endnu ikke kunnet levere en ny version og vil formentlig først kunne gøre det i begyndelsen af november. Dermed fortsætter de mange driftsproblemer, der siden sommerferien har generet lærere og skoleelever over hele landet.

Folkeskolen nr. 41 1999

'Vi mangler fortsat en del test, så der går en, to eller flere uger, før vi kan levere den nye version af SkoleKom. Når det sker, skal softwaren testes på virkeligheden, så det er vanskeligt at sige noget om, hvornår den nye software kommer i brug', siger SoftArc's kommunikationschef, Scott H.E. Welch.

'Det er ligesom med en formel 1-racerbil. Man ved aldrig, om den er hurtig nok, før den suser af sted på den rigtige bane. Er den ikke det, må den i depot endnu en gang. Det grundlæggende problem er, at SkoleKom har været for succesfuld. Det har det underlæggende operativsystem ikke kunnet klare, men vi arbejder hårdt på at finde en løsning'.

Er problemet ikke, at jeres system slet ikke er gearet til at løse så stor en opgave?

'Vi tror, at det kan klare opgaven, selvom det ser anderledes ud i dag', siger Scott Welch.

Indtil den nye software er på plads, forsøger SkoleKoms danske driftsoperatør UNI-C at løse problemerne ad anden vej. Man overvejer at splitte kommunikationstjenesten op. Skole-IT skal formentlig lægges ud på en selvstændig server, og UNI-C er ved at undersøge, om det samme skal ske for hver af de forskellige skoleformer. Falder undersøgelsen positivt ud, vil man begynde med en skoleform ad gangen.

'Det kan få mange uheldige konsekvenser. Det kan blive vanskeligere at identificere folk og dermed sikre, at de ender det rigtige sted, når de kobler sig på, og man vil ikke kunne kommunikere på tværs af skoleformerne, men en sådan opsplitning vil føre til, at SkoleKom er mindre sårbar end i dag', siger Martin Bech, nettjenestechef.

Opsplitningen vil tage flere måneder. Martin Bech råder brugerne til i mellemtiden at følge med på siden 'Om SkoleKom'.

For 14 dage siden sagde du, at problemerne ville være løst nu. Det er de ikke. Hvad har du at sige til brugerne nu?

'Jeg havde sådan set ikke regnet med, at de ændringer, vi foretog dengang, ville hjælpe. Der var tale om testversioner, men den nye og mere omfattende version af programmet skulle kunne løse problemerne. Men der kan altid ske noget uforudset', siger Martin Bech.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lange udsigter med SkoleKom

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS