Derfor opfordrer Landbrugsraadet, Dansk Landbrug og Økologisk Landsforening ifølge dagbladet Børsen nu landmændene til at overveje at hoppe på den økologiske vogn.
De tre organisationer slår i samlet flok fast, at "manglende omlægning til økologisk drift ikke må blive en bremse for den økologiske udvikling."
Kæmpe stigning
Samtidig med appellen til landmændene opfordres fødevareindustrien til at gå efter de markedsmæssige muligheder, som den stigende efterspørgsel giver, og få gang i udvikling af nye økologiske fødevarer.
I øjeblikket buldrer efterspørgslen efter økologiske varer af sted og i 2007 steg omsætningen af økologiske varer med hele 23 procent.
Lovgivningsmæssigt er der så småt taget højde for mere økologi. For nogle måneder siden så økologiloven dagens lys. Loven er den ramme, der skal sikre den fremtidige udvikling for økologien fra jord til bord. Loven skal desuden medvirke til udbredelsen af økologisk produktion og imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter. Endelig skal loven sikre økologiens troværdighed i forhold til forbrugeren.
Landsbrugsorganisationer: Omstil til økologi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.