Læsning i fokus

Femten forfattere skriver om basisviden, tidlig læsning, fortsat læsning, ideer til læseundervisning, it og læsning, læsning og de tosprogede, svage læsere, test og evaluering.Bogen giver et godt overblik over den viden og de brydninger, der er på læseområdet. Hver artikel er forsynet med fyldige litteraturhenvisninger, så der er mulighed for fordybelse. Carsten Elbro har en vægtig artikel "Hvad er Læsning - og hvad bør en læseunderviser vide?" Artiklen kan læses til højre for denne anmeldelse.

Diskussionen her i landet går ikke på, hvad læsning er, men på hvordan der undervises i læsning.

Her fremhæver han lydmetoden i begynderundervisningen. Den er bedre end alle andre metoder. Der er flere lydmetoder. Fælles for dem er, at eleverne undervises direkte i de enkelte bogstavers standardlyde og i at sætte dem sammen til ord. Undersøgelser viser, at også resultaterne i læseforståelse var bedre end ved andre begyndermetoder.

Merete Brudholm fremhæver, at der bør undervises i læseforståelse i hele skoleforløbet. Hun nævner en række faktorer, der har betydning for læseforståelsen: viden om de sproglige mekanismer, kohærens og tekstbånd, der binder sproget sammen, baggrundsviden, genrekendskab og ordkendskab. Hun giver en række eksempler på, hvordan grafiske figurer kan fremme forståelsen.

Elisabeth Arnbak skriver om faglærernes betydning for udvikling af elevernes funktionelle læsefærdigheder. Hun gennemgår en række faglige teksttyper og de læsemæssige krav, disse stiller til eleven.

Erik Arendal fokuserer på oplæsning via computer og diskuterer, om begrebet "læsning" kan rumme fremtidens læring igennem informationsteknologien.

I artiklen "Læsning og tosprogede" fremhæves det, at de tosprogede er en meget lidt homogen gruppe. En del tosprogede elever har en dårlig læseforståelse. De kan afkode teksten, men har ikke forstået indholdet. Jørgen Frost skriver, at der kan være en sammenhæng imellem ordblindhed og tidlige sproglige vanskeligheder. "Ordblindhed kan derfor betragtes som en udviklingsmæssig vanskelighed, som har sin rod i sproget, men som man imidlertid kan gøre noget ved". En tidlig indsats er vigtig. Elevens ordforråd i førskolen er afgørende for elevens læseforståelse helt op til sekstenårsalderen. Det er derfor vigtigt at have det kommunikative aspekt med i hele indlæringsperioden.

Ordblindhed er arvelig. Cirka 50 procent af børn af forældre med dysleksi arver den.

Erik Håkonsson skriver om det newzealandsk inspirerede "Reading Recovery - En Ekstra Chance". Svagere elever støttes gennem 30 minutters daglig eneundervisning i et halvt år. Programmet er ikke for egentlige specialundervisningselever. Undervisningsresultaterne er gode, han nævner dog, at anden eneundervisning i en tilsvarende periode nok også vil give gode resultater.Bogen giver ikke entydige svar, men nyttig aktuel viden om læsning. Den anbefales til skoler og seminarier.

""