I denne læserapport fremhæves det, at det ikke blot er den enkelte lærers kompetencer og viden om læsning, der er vigtig, gode læseresultater beror også på hele skolens og skolevæsenets holdning og indstilling til læseundervisning. Skolen som system står i centrum, og hvis dette system fungerer optimalt, vil en læsevejleder have gode muligheder for at påvirke udviklingen af skolens læseundervisning. "Læsevejlederens opgave på en skole er - på skolelederens vegne - at tage ansvar for at sætte læsning og læseundervisning på dagsordenen og sørge for, at skolen holder fokus på forhold, der fremmer en god læseudvikling".
En skole, et skolevæsen eller et land, der har en god læseundervisning, får mange dygtige læsere og også færre dårlige læsere. Det påvises forskningsmæssigt igennem de mange nationale og internationale læseundersøgelser som Danlæs 2007 og Pisa 2003, 2006 og 2007. Jørgen Frost fremhæver disse resultater i Læserapport 45. I to artikler beskrives læsevejlederes arbejde i Norge og USA. Selv om der er forskel på skolesystemerne, er der mange ideer og overvejelser, der kan bruges. Den amerikanske artikel går især på vejlederrollen. Her følger man Kate i hendes arbejde. To vellykkede og et mislykket vejlederprojekt beskrives.
I Norge skriver Maren Baastad om et læsekursusforløb for fire svage læsere på mellemtrinnet. Her står klasselæreren for undervisningen, som er tilrettelagt af læsevejlederen.
Jørgen Frost sætter i sine indledende og afsluttende kommentarer resultaterne ind i en dansk sammenhæng med internationalt perspektiv. Læserapporten bør læses af lærere og skoleledelse.
Læsevejlederens forskellige roller
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.