Men det intense fokus, der har været på læsning både politisk og i indskolingsklasserne rundt om i landet, har ikke klaret opgaven. Seniorrådgiver Jørgen Frost tror ikke på, at en ny Pisa om fem år vil vise betydelige forbedringer:
"Jo, i nogle kommuner er man nået rigtig langt - for eksempel i Lyngby, hvor man har arbejdet med sproget helt ned i børnehaverne i mange år. Men alt for mange steder mangler der system i erfaringsindsamlingerne".
Professionalisering er et nøgleord i den 126 sider lange rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som udkom i mandags. Entusiastiske lærere gennemfører masser af god læseindlæring i klasser rundt om i hele Danmark, viser evalueringen. Men ofte er der ikke nogen, der sikrer, at den erfaring, som én lærer opnår, spredes til resten af skolen, eller at den rapport fuld af guldkorn, som en forsker har skrevet, bliver læst af nogen af dem, der skal lære børnene at læse.
Alle mener, at det er vigtigt at bruge al den viden, som findes om læseindlæring i undervisningen, men hvis ikke skolerne kan dokumentere, at det sker i praksis, så vil de politiske tendenser til at overtage styringen blive stærkere, og det er en tendens, evalueringsgruppen med Jørgen Frost i spidsen advarer imod.
"Et højt vidensniveau kombineret med den didaktiske refleksion, der altid har været et af lærergerningens fornemste kendetegn, vil give eleverne optimale muligheder for at klare sig godt både i hverdagen og i undersøgelser og prøver", hedder det i rapporten.
Når evalueringskonsulenterne har været på skoleforvaltningerne og spurgt efter de kommunale mål for læsningen, har forvaltningen ofte kunnet hente et hæfte frem med nogle politisk fastlagte mål. Men når konsulenterne så har talt med lærerne i den samme kommune, så kender de slet ikke målene, eller også mener lærerne, at hæftet for længst er forældet:
"Et homogent system med tydelig ansvarsfordeling, det virker. Det er derfor, vi har anbefalinger til både ministeriet, kommunerne, skolelederne og lærerne, for hvis alle fire niveauer trækker samme vej, så tror jeg på, at der kommer en synergieffekt", siger Jørgen Frost og erklærer sig helt enig med Danmarks Lærerforening i, at kommunalbestyrelserne må forpligtes på, at der er sammenhæng imellem de mål, de stiller op og de midler, de stiller til rådighed.
Seks skoler har deltaget i evalueringen, og på dem alle seks, fremhæver rapporten, er Pisa-undersøgelsen noget, der har domineret snakken på lærerværelset, men der er ikke nogen af lærerne, der rent faktisk har sat sig ned og læst Pisa-rapporterne. Men hvorfor skulle de også det - Pisa handler jo ikke om, hvordan man lærer børn at læse?
"Nej, men det er et eksempel på, at lærerne ikke går til kilden. Pisa-undersøgelserne har jo givet anledning til debat, og hvis man læser dem, har man et grundlag at diskutere på", siger Jørgen Frost.
Krigshærget område
Mange af lærerne på de evaluerede skoler giver udtryk for, at der en metodekrig mellem forskerne på læseområdet, og at den krig betyder, at de bliver nødt til at bruge deres egne erfaringer frem for at satse forskernes bud. Men forskerne bliver næppe meget mere enige lige med det første, og i stedet må lærerne lære at navigere i metodekrigens farvand, konkluderer Eva-rapporten. Og Jørgen Frost er ikke i tvivl om, at det vil være en kæmpe hjælp, hvis hver kommune har en veluddannet læsekonsulent og hver skole en veluddannet læsevejleder til at sortere i det store vidensudbud og lægge de mest relevante bøger og rapporter frem til diskussion i lærerteamene. Evalueringsgruppen anbefaler, at Undervisningsministeriet stiller krav til, hvilken formel uddannelse, en læsekonsulent skal have, og kommunerne sikrer, at både læsevejledere og dansklærere har uddannelsesbaggrunden i orden.
Evalueringsrapporten handler ikke om læreruddannelse. Men de meldinger, evalueringsgruppen har hørt fra skolerne, tyder på, at læreruddannelsen ikke fostrer eksperter i læseindlæring:
"Det, vi hører er, at de nyuddannede står nærmest hjælpeløse over for den opgave", siger Jørgen Frost.
Han arbejder til daglig i Norge, hvor de 15-åriges Pisa-resultater er lige så middelmådige som de danske. Men bortset fra en massiv investering i et nationalt center for læsning, er det det samme billede, han ser i Norge, hvor regeringen har indført nationale prøver, og lærerne er bange for, at det betyder en indsnævring af undervisningen mod det, der testes.
Test må ikke erstatte løbende evaluering
Evalueringsgruppen noterer sig, at Danmark nu også får nationale profiltest. Men de må ikke stå alene, understreger gruppen. Ministeriet skal sikre sig, at den lokale brug af testene integreres i en evalueringskultur sammen med en række andre evalueringsværktøjer for at give et nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder. En spørgeskemaundersøgelse, der indgår i Eva-rapporten viser, at samtaleformen stadig spiller den største rolle i lærernes løbende evaluering af elevernes fremskridt, men at over 80 procent af lærerne lægger individuelle planer for eleverne og er skriftlige i deres vurderinger. 44 procent arbejder med logbog og 30 procent med portfolio-evaluering til at danne et billede af elevens fremskridt. Det er især de lærere, der har været på kursus i læseindlæring, der bruger de nyere evalueringsformer. Evalueringsgruppen konstaterer, at på nogle skoler bruges læseprøverne som en bekræftelse af den viden, læreren allerede har fra den løbende evaluering, mens lærerne på andre skoler bruger mindre tid på evaluering netop fordi eleverne regelmæssigt bliver testet. Her mener evalueringsgruppen, at skolelederen har en stor rolle i at sikre, at lærerne gennemfører løbende evaluering og gør det på en måde, så deres viden om elevernes læsning dokumenteres og kan gives videre til andre:
"Den forstsatte læseindlæring efter indskolingen er stadig et problem. Min personlige mening er, at det er en stor opgave i teamet i de højere klasser at sikre, at det ikke kun er dansklæreren, der står med ansvaret. Eleverne skal være sikre læsere - det er dansklærerens opgave - men dernæst skal de arbejde videre med at lære at forstå en tekst, gå ind i teksten på forskellige måder og uddrage faglig viden af en tekst. Det er opgave, at som også fysik/kemi- og biologilæreren må være ansvarlig for. Eleverne skal lære og udvikle sig via læsning".
Læseundervisningen skal være mere prof
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.