Anmeldelse

Læseprøver - et led i danskundervisningen

Nye læseprøver til femte klasse

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er udviklet et prøvemateriale til femte klassetrin. Det er godt med en test til mellemtrinnet, der afspejler de læsekrav, eleverne møder i det daglige arbejde. Selve det, at testen afholdes, medvirker til, at der sættes fokus på læsning. Eleven får først og fremmest en forøget viden om sine egne præstationer og eventuelle indsatsområder, men der lægges også op til en grundig information til hjemmet i forbindelse med prøvetagningen. Også læreren får et godt udgangspunkt for at vejlede og støtte eleven i udviklingen af læsekompetencer.

Det er en gruppeprøve, der består af to fagtekster og et spørgeskema om læserselvvurdering. Dertil kommer diverse hjælpe- og retteark samt en meget grundig vejledning.

Dette prøvesæt føjer sig fint ind i rækken af prøver fra Dansk Psykologisk Forlag. I tredje og fjerde klasse måler man ofte læsefærdigheden med sætningslæseprøver. Nu kommer læsning og forståelse af en sammenhængende tekst i fokus samt læserens indstilling til og vurdering af sin egen læsning.

Teksterne er to fagtekster af meget forskellig sværhedsgrad. 'Uroksen' er en fortællende tekst, og 'Malmbanen' har leksikonkarakter. De eventuelle vanskeligheder kan skyldes afkodningen, ordbetydningen og sætningskonstruktioner, hvor den sproglige sammenhæng er i fokus. Testene er opbygget som clozetest, hvor læseren skal markere et ord ud af fire, der passer ind i tekstsammenhængen. Det er især navneord og udsagnsord, der er udeladt. Det havde været spændende, hvis man også havde inddraget stedord og nogle flere 'småord' i testen, da disse ordtyper ofte kan volde forståelsesproblemer.

Før hver fagtekst læser læreren en kort introduktion højt for eleverne. Det skal styrke deres 'forforståelse'. Når prøveresultaterne vurderes, ses både på læsehastigheden og antallet af rigtigt løste opgaver. Det er også muligt at udarbejde en læseresultatprofil alene ud fra antallet af rigtigt løste opgaver.

Spørgeskemaet om læserselvvurdering er en nyskabelse. Læreren læser en række udsagn op, og eleven markerer, i hvilken grad han er enig eller uenig i disse udsagn. Udsagnene drejer sig om elevens oplevelse af fremgang, standpunkt, læselyst og social feedback, det vil sige opbakning fra hjem, kammerater og lærer.

Efterbehandlingen foregår i form af både klasse- og elevsamtaler. Her er et samtaleark med en kopi til både lærer og elev et godt redskab.

Et treårigt udviklingsarbejde med flere afprøvninger på store elevgrupper på tilsammen 1.700 elever er gået forud for udgivelsen. Elever i både fjerde og sjette klasse deltog i afprøvningerne, men den største gruppe var på femte klassetrin. De statistiske analyser har resulteret i normtal for læsning på femte klassetrin. Landsafprøvningen fra februar 2000 danner grundlaget for disse normtal, derfor anbefales det at tage prøven i februar i femte klasse. Det viste sig, at eleverne ofte opnåede forskellige resultater i de to tekster. Der var i øvrigt ingen forskel på drenges og pigers præstationer.

Det er tankevækkende, at kun 52 procent af eleverne kunne lide at læse højt. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at 20 procent af eleverne i femte klasse ingen positiv læselyst havde. I øvrigt faldt læselysten fra fjerde til sjette klassetrin.

En interessant iagttagelse var, at tosprogede elevers fejl ofte skyldtes utilstrækkelige sproglige forudsætninger, hvorimod det oftere drejede sig om afkodningsproblemer hos de dansksprogede elever. Men der fandtes selvfølgelig også tosprogede elever med afkodningsvanskeligheder og danske elever med et utilstrækkeligt ordforråd.

Vejledningen indeholder både en grundig praktisk redegørelse for hele prøveforløbet og resultater fra afprøvningen. Det hele sættes ind i en læseteoretisk ramme, og der trækkes linjer til læseforskere som Ingvar Lundberg og Jeanne Chall. De teoretiske afsnit appellerer bredt. Både dansk- og faglærere kan have glæde af at få deres læseteoretiske viden ført up to date.

'Læs5' er et materiale, der sætter fokus på elevens læseudvikling og øger hans indsigt i sine egne læseprocesser. Det giver læreren mulighed for en differentieret vejledning, så hver enkelt elev kan udvikle sine læsekompetencer. Det er et godt og spændende materiale, der anbefales til brug på femte klassetrin.

Læs5

- et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning og læserselvvurdering på 5. klassetrin

Af Jørgen Chr. Nielsen, Carsten Møller og

Lis Pøhler

Tegninger i elevhæftet af Peter Wichmann

Vejledning, 192 sider, 306,25 kroner

Elevhæfte, otte sider, ti styk 50 kroner

Hjælpeark A til registrering af klassens resultater, to sider, 1,50 kroner

Hjælpeark B til opgørelse af klassens resultater, fire sider, 3,50 kroner

Hjælpeark C til introduktion af 'Læs5' i klassen, overheadtransparent, 15 kroner

Hjælpeark D1 til efterbehandling med klassen, overheadtransparent, 15 kroner

Hjælpeark D2 til efterbehandling med den enkelte elev, en side med kopiside, ti styk 32,50 kroner

Retteark/rettemasker, sæt med tre 43,75 kroner

Orienteringssæt med vejledning og et eksemplar af hver del af materialet 406,25 kroner

Dansk Psykologisk Forlag