Læs løs! ( Kalle bliver rig, Julie ringer 112, Du er skør, morfar!, Basse og Bibi )

Der er en sympatisk linje nederst på bogens første side. Her kan ejeren skrive sit navn. Og det er ikke meningen, at der her skal sidde en stregkode fra skolebiblioteket.

Børn skal kende glæden ved at eje bøger. Så i forbindelse med Kulturministeriets Læselystkampagne har forlaget foræret en bog til hver og en af de 70.000 elever, der lige for tiden går i 1. klasse. Det er svært at kritisere, selv om der naturligvis er langsigtede kommercielle bagtanker bag initiativet.

Bogen er en samlet udgave af fire tidligere udgivne »Dingo«-bøger fra den lysegrønne serie, der kan læses af de fleste i slutningen af 1. klasse. Første og sidste titel handler om den knugende fornemmelse af dårlig samvittighed, man kan føle, når man af tvivlsomme kammerater har ladet sig lokke til handlinger, man inderst inde ved er dybt forkerte. Det er fint gjort med de muligheder, et begrænset ordforråd giver. Historien om Julie handler om den omsorg og bekymring, man kan føle i forhold til ældre mennesker i opgangen, der stort set ellers har status som identitetsløst inventar. Disse tre historier har alle den væsentlige kvalitet, at hverken læsepædagogikken eller den socialrealistiske pegefinger overskygger læseoplevelsen. Deres styrke ligger i, at de giver læseren både den syvårige og den voksne indsigt i hovedpersonernes moralske og etiske dilemma.

Den flyvende morfarhistorie er en herlig, moderne skipperskrøne med plads til højlydte protester og gode grin.

Det gør ikke noget, hvis ideen med at forære børn bøger gik hen og bredte sig.

Gyldendals begrundelser for at give bogen væk kan læses til højre for denne anmeldelse.