Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Læringskonsulent vil hjælpe madkundskabslærere

Mange interessenter byder ind med materialer og forløb til madkundskab. Læringskonsulent i Undervisningsministeriet Stine Mehlbye kvalitetssikrer forløb og vil gerne i højere grad hjælpe og sparre med madkundskabslærere.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
15. februar 2016, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I efteråret udbød Undervisningsministeriet to temadage for madkundskabslærere. Men dagene blev aflyst, fordi der ikke var nok tilmeldinger.

"Der er mange nye ting på skolerne lige nu, så det er en prioritering. Min fornemmelse er, at der er mange, der gerne vil, men det er svært at få tid til det. Derfor havde vi også planlagt det, så lærerne får noget, som de kan gå hjem og bruge i praksis med det samme", siger Stine Mehlby.

Stine Mehlby har været madkundskabslærer i ti år, men 1. april sidste år blev hun ansat som fagkonsulent i Undervisningsministeriet i madkundskab, idræt og bevægelse, sundheds-og seksualundervisning samt familiekundskab og læringsmål /fælles mål. Nogle læringskonsuklenter arbejder delvist i skolen og delvist i ministeriet. Men fordi Stine Mehlbye har så mange opgaver i ministeriet har hun en 80 procent stilling og har forladt sin stilling på Bakkegårdsskolen i Aarhus.

Mange byder ind på madkundskab

Der er mange, der tilbyder undervisningsforløb til madkundskab. Interessen for faget er god, mener Stine Mehlby.

"Det er givtigt med mange projektorienterede interessenter, men vi må ikke glemme kernen, som er faget videns- og færdighedsmål", siger hun og fortsætter;

"Derfor er min primære opgave, at lærerne får inspiration og vejledning i materialevalg, så de kan leve op til de her videns-færdighedsmål, der står på vores hjemmeside".

Fysik-kemi udfordrer

I forbindelse med de nye mål for madkundskab, har der været et meget omfattende arbejde med at gennemgå emner og temaer og formidle det til madkundskabslærerne på en måde, hvor det bliver overkommeligt for lærerne at gå til, fortæller læringskonsulenten og trækker et par emner frem, som ministeriet lige nu har fokus på.

"Fysik-kemi delen i madkundskab udfordrer lærerne, så det skal vi have mere gang i. Også bæredygtighed - og det øgede fokus på vekslen mellem teori og praksis, skal vi hjælpe lærerne med".

Søger kontakt til flere madkundskabslærere

Stine Mehlby oplever, at der er flere idrætslærere end madkundskabslærere, der kontakter hende.

"Der er rigtig mange, der ikke ved, at jeg er en indgangsvinkel til ministeriet", siger hun.

Hun håber, at flere madkundskabslærere vil kontakte hende med tiden. Hun forsøger hele tiden at udbygge sit netværk omkring madkundskab og deltager i arrangementer, men hun så gerne, at hun havde mere direkte kontakt til lærerne på skolerne.

"Det er rart at have vidensmiljøer og dele erfaringer og udvikle på faget. Jeg skal vide, hvad det er der rører sig, og hvad vi skal gøre for at hjælpe lærerne på vej. Lærerne skal vide, at de kan ringe til mig. De kan skrive direkte til os. Det oplever vi rigtig god respons på. De lærere, der udvikler undervisningsforløb har også mulighed for at få det gennem læringskonsulenten. Er man frustreret eller er man i vildrede, så kan man til enhver en tid ringe til mig", siger Stine Mehlby.

"Det vigtigste netværk for mig, det er lærerne. Det er derfor jeg her her".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læringskonsulent vil hjælpe madkundskabslærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS