Det skriver Helsingør Dagblad.
Forholdet startede ifølge mandens forklaring i retten med beskeder på sms og Facebook. Senere mødtes de to uden for skoletid for at diskutere pigens problemer med en anden lærer på skolen, og møderne udviklede sig til intimt samvær. Da forholdet blev afsløret, førte det til en politianmeldelse.
Manden blev dømt for femten gange at have haft samleje med den 14-årige. Den ringe aldersforskel mellem ham og eleven og det faktum, at forholdet var gensidigt, blev regnet for formildende omstændigheder i strafudmålingen.
Ud over at have haft sex med en mindreårig, blev den 21-årige dømt for at have forbrudt sig mod straffelovens paragraf 222 stk. 1, der forbyder voksne at have samleje med en person under 18 år, der er "betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse".
Lærervikar dømt for sex med 14-årig elev
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.