Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Læreruddannelsen

Læreruddannelses­­­­lukninger: Vestjyske studerende skal fortsat rejse efter seks fag

Bestyrelsen på professionshøjskolen Via vil slå sine tre vestjyske læreruddannelser sammen i Holstebro. Men dér mangler der musik-, billedkunst- og naturfagslokaler, så de fag vil kommende studerende skulle rejse til Nørre Nissum efter.

Faglokalerne på læreruddannelsen her i Nørre Nissum er nyrenoverede, og i Holstebro, hvor der kun har været læreruddannelse i seks år, har man ikke lokaler til fagene. Så fremtidige lærerstudernede i Vestjylland skal rejse til Nørre Nissum for at få undervisning i musik, billedkunst og naturfagene.

Foto: Via UC
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
11. april 2024, kl. 17:46
1 kommentar

Det står ikke ret tydeligt i høringsmaterialet. Men planen om at slå de tre vestjyske læreruddannelsessteder sammen i Holstebro betyder ikke, at fremtidens vestjyske lærerstuderende kan uddanne sig i alle skolefag ét sted.

I Holstebro er der nemlig ikke noget billedkunst- eller musiklokale og ej heller naturfagslokaler.

Så lærerstuderende, der vil uddanne sig i natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geografi, billedkunst eller musik, vil skulle transportere sig de knap 30 km til den lille by Nørre Nissum til undervisningen i de fag.

"Den nye læreruddannelse i Holstebro er altså delt over to adresser, hvilket vil betyde en del transport og adskillelse af de studerende", konstaterer lektor på Via Henrik S. Larsen, der selv underviser i historie og samfundsfag på læreruddannelsen i Skive.

Han er tillidsrepræsentant for underviserne i Skive.

"Vi er i chok", fortæller Henrik S. Larsen.

"For to år siden fik vi tre år til at rette op, og vi synes, vi er på rette vej, så det kommer virkelig bag på os, at vi ikke får lov at gøre arbejdet færdig. Vores ansøgertal går op, og der kommer flere traineestuderende. Og nu kommer det her så midt mellem kvote 2- og kvote 1-ansøgningsfristen".

Tages op i Folketinget

Læreruddannelsen i Skive havde da også fremgang i ansøgertal ved kvote 2-ansøgningsfristen i marts. Sidste år var der 22 førsteprioritetsansøgere, i år 26. Men inden kvote-1 fristen den 5. juli har Via offentliggjort sin plan om at lukke læreruddannelsen i Skive og gradvis sammenlægge de tre vestjyske uddannelsesudbud i Holstebro.

Onsdag i næste uge skal uddannelsesminister Christina Egelund (M) svare på, om hun bakker op om Vias planer om at lukke de to læreruddannelsessteder, eller hun vil gøre noget for at forhindre dem. Det er folketingsmedlem Signe Munk (SF), som kommer fra Fur i Limfjorden, der har stillet spørgsmål til ministeren.

Siden 2018 har der været en filial af læreruddannelsen i Nørre Nissum i Holstebro, mens læreruddannelsen i Skive er 72 år gammel. Nørre Nissum er en decideret skoleby, hvor der har været seminarium siden 1892.

"En god læreruddannelse kræver en kritisk masse af studerende. Ellers kan vi ikke tilbyde fagligt robuste fællesskaber, inspirerende studiemiljøer og et tilstrækkeligt bredt udbud af fag og linjer", forklarede Vias rektor Harald Mikkelsen i en pressemeddelelse om planerne.

Men fremtidens lærerstuderende i Vestjylland vil altså ikke kunne læse alle undervisningsfag i Holstebro.

Over for Folkeskolen bekræfter Via, at fagene fysik/kemi, natur/teknologi, biologi, geografi, musik og billedkunst kun vil blive udbudt på campus i Nørre Nissum, hvor der er nyrenoverede faglokaler til de seks fag.

Der er ikke sat en slutdato på den model i den plan, som bestyrelsen netop har sendt i høring.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreruddannelses­­­­lukninger: Vestjyske studerende skal fortsat rejse efter seks fag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS