Læreruddannelserne efterlyser lærere som censorer

På læreruddannelsen arbejder man med interne censorer - som er ansat på uddannelserne - og med aftagercensorer. Men de fleste af aftagercensorerne blandt de nuværende 1400-1500 censorer er gymnasielærere eller pensionister. Det vil Peter Schmidt gerne have lavet om på.

"Vi arbejder på, at læreruddannelsen bliver mere professionsrettet. I den nye læreruddannelseslov, som trådte i kraft i 2007, er praktik det fag, som skal styre progressionen i uddannelsen. Praktikken er styrket. Derfor er det meget vigtigt, at vi har censorer, som arbejder ude på skolerne og kender hverdagen".

Det kræver efteruddannelse

Peter Schmidt understreger dog, at der stilles en række krav til de lærere, som vil være censorer.

"Vi håber virkelig, at der er mange lærere, som søger, men vi kræver uddannelse. De fleste censorer er akademikere. Læreruddannelsen tæller jo som en bachelor, men vi kræver også noget videreuddannelse, for eksempel en pd eller en cand. pæd.".

Peter Schmidt mener, at læreruddannelserne vil have stor gavn af censorer, som er lærere. Og lærerne vil også have stor gavn at være censorer.

"Ved at være censor får man ligesom praktiklærere vedligeholdt sin uddannelse inden for det teoretiske, og man er med i dialogen om, hvad det kræver at bliver lærer. Som lærer kan man ikke hvile på laurbærrene ret mange år af gangen, før de stikker. Man skal i gang med at efter- og videreuddanne sig. Og det er at være censor, det er jo efteruddannelse i sig selv", siger Peter Schmidt.

Fra i dag kan man ansøge om at blive censor. Ansøgningsskemaer og beskrivelse af stillingen findes via linket til højre.