Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Læreruddannelsen skal tættere på folkeskolen

Ifølge ny rapport fra AKF er der for langt mellem undervisningen på professionshøjskolerne og den praktiske virkelighed, de studerende møder ude i folkeskolerne. Lærerstuderendes Landskreds er enig i kritikken og efterlyser større tilknytning til folkeskolen hos professionshøjskolernes undervisere.

Foto: Arkivfoto
Jesper Nørby
2 kommentarer
8. august 2012, kl. 17:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Rapporten fra Anvendt KommunalForskning, AKF, er blandt andet baseret på casestudier fra professionshøjskolernes sygeplejerske- og læreruddannelser og handler om professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse og funktion som videncenter. Men den retter samtidig fokus på en manglende kobling mellem undervisningen på professionshøjskolerne og den praktiske virkelighed, de lærerstuderende støder på under praktikken og i deres senere arbejdsliv.

Læs rapporten fra AKF

Mere praksis mindsker frafald på læreruddannelsen

Teoretisk viden går tabt Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF og en af forfatterne til rapporten, mener blandt andet, at underviserne på læreruddannelserne skal have en tættere kontakt til folkeskolerne, samt at professionshøjskolerne skal intensivere deres samarbejde med kommuner og folkeskoler.

På den måde, kan afstanden mellem undervisningen på læreruddannelserne og den virkelighed, de studerende møder ude i folkeskolerne mindskes, hvilket det kan gøre det lettere for de studerende at skabe sammenhæng mellem teorien og lærerprofessionen.

"Hvis du ikke har fået teorien ind under huden gennem nogle konkrete cases under uddannelsen, så er der risiko for, at den ikke vil kunne bringes i spil i den daglige praksis i lærerarbejdet. Og så er den viden gået tabt. Der er ikke brug for mindre teori, men for teori der hænger ved, fordi den nytter", siger Torben Pilegaard Jensen.

Folkeskolelærere gør lærerstuderende dygtigere

LL: Underviserne kender ikke til lærerarbejdet Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds understreger, at netop den manglende kobling mellem teori og praksis er et af de helt store problemer ved læreruddannelsens nuværende form.

"Vi så gerne, at samtlige undervisere på læreruddannelserne enten har haft eller har løbende tilknytning til folkeskolen, så de virkelig ved, hvad det drejer sig om. Samtidig kunne man forsøge at få nogle folkeskolelærere ind fra skolerne, som kunne hjælpe ved at synliggøre koblingen mellem teori og praksis," siger han.

Tobias Holst nævner undervisernes manglende forståelse for virkeligheden ude i folkeskolerne, samt manglen på praktiklæreruddannede lærere når de studerende skal i praktik, som væsentlige årsager til problemet.

Tal for optag: Færre ansøgere - flere studerende

Bacheloropgaver kommer tættere på praksis Torben Pilegaard Jensen efterlyser, at koblingen til den praktiske hverdag i lærerprofessionen bliver lagt i faste rammer og bliver styrket langt tidligere i uddannelsesforløbet.

Til gengæld bider han mærke i, at der særligt på ét punkt sker en udvikling på professionshøjskolerne i retning mod lærerprofessionen:

"Vi ser, at de studerende i forbindelse med bacheloropgaverne i stigende grad tager udgangspunkt i problemstillinger, der gør sig gældende ude i lærerjobbet. Det er en politik, som professionshøjskolerne har fokuseret på, og det ser ud til at bære frugt," siger han.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreruddannelsen skal tættere på folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS