Alle skoler skal have en uddannet matematikvejleder, og eleverne skal have mere feedback i matematikundervisningen. Sådan lyder et par af forslagene i en ny rapport, der har kigget på, hvordan matematikfaget kan løftes.
Alle skoler skal have en uddannet matematikvejleder, og eleverne skal have mere feedback i matematikundervisningen. Sådan lyder et par af forslagene i en ny rapport, der har kigget på, hvordan matematikfaget kan løftes.

Her er de mange forslag til at løfte matematikfaget

I en ny rapport kommer en ekspertgruppe med 61 løsningsforslag til, hvordan matematikfaget kan løftes i folkeskolen og det videre uddannelsessystem. Forslagene lyder blandt andet på en talblindhedstest, justering af Fælles Mål og tolærerordninger.

Publiceret Senest opdateret

Eleverne i folkeskolen skal screenes for matematikvanskeligheder, så de kan få adgang til ekstra hjælpemidler og mere tid under prøverne. Der skal være uddannede matematikvejledere på alle skoler – og så skal den mundtlige afgangsprøve i matematik gøres obligatorisk.

Det er nogle af de løsninger, der skal være med til at forbedre elevernes matematikevner i folkeskolen, lyder det i en ny rapport fra en ekspertgruppe.

Ekspertgruppen blev nedsat sidste efterår af Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og har haft til opgave at belyse de udfordringer, der er i matematikundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og komme med en række forslag til, hvordan de kan løses.

Her har de fundet frem til otte overordnede udfordringer i matematikundervisningen. Blandt andet halter forståelsen for tal og algebra både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne – og mange er heller ikke dygtige nok sprogligt i matematik.

Samtidig kommer digitale platforme og dokumenter som Fælles Mål nogle gange til at spænde mere ben for lærerne, end de hjælper.

Det er dog ikke udfordringerne, der fylder mest i den 90 sider lange rapport. Det er løsningsforslagene. I alt kommer ekspertgruppen med 61 anbefalinger til, hvordan matematikundervisningen kan løftes.

Løsninger må ikke koste penge – men nogle gør alligevel

Ekspertgruppen nævner i rapporten, at de har haft til opgave at pege på løsninger ”indenfor den nuværende økonomiske ramme”. Alligevel er der sneget sig et par forslag ind, der kræver ekstra midler.

Blandt andet foreslår ekspertgruppen, at den mundtlige afgangsprøve i matematik bliver obligatorisk. Det vurderer ekspertgruppen vil ”falde udenfor de eksisterende økonomiske rammer”. Problemet kan dog løses ved, at man vælger at fjerne en anden af elevernes afgangsprøver, skriver gruppen.

For at hjælpe klasser med stor faglig spredning eller med mange elever med et lavt fagligt niveau, vil ekspertgruppen gerne indføre flere tolærerordninger – en løsning, der også vil koste ekstra penge, påpeger gruppen.

Gevinsten er ifølge ekspertgruppen dog så stor, at det er værd at overveje alligevel, fordi det ”generelt er forventningen, at alle elever i klasser med stor faglig spredning vil kunne profitere af flere matematiklærerressourcer i undervisningen”.

De seks vigtigste anbefalinger

I rapporten har ekspertgruppen udvalgt seks løsningsforslag, de anser for de vigtigste, hvis matematikfaget skal løftes i folkeskolen:

  • Den mundtlige prøve i matematik skal gøres obligatorisk
  • Lokale tiltag skal fremme og udvikle en formativ og fremadskuende evalueringspraksis
  • Specialundervisningen skal gentænkes. Blandt andet skal en arbejdsgruppe samle den forskning og erfaring, der er på området
  • Det skal være obligatorisk for alle skoler at en uddannet matematikvejleder
  • Styredokumenter som undervisningsvejledninger og Fælles Mål skal justeres med fokus på bedre brug på digitale værktøjer
  • Matematiklæreruddannelsen skal styrkes ved at gøre matematikfaget mere omfangsrigt og praksisbaseret

Foreslår mangeårig tal- og algebraindsats

I rapporten er alle løsningsforslag inddelt under ti overskrifter. Under titlen ”styredokumenter” anbefaler ekspertgruppen, at Fælles Mål, undervisningsvejledninger og læseplaner bliver justeret af ministeriet.

Tal og algebra skal fylde mere i Fælles Mål, da for mange elever ikke har en god nok talforståelse. Derudover vil ekspertgruppen også have ministeriet til at udarbejde guidelines til emner som eksempelvis statistik for at ”understøtte lærerens arbejde med at nå det enkelte emne”.

På tværs af uddannelsesinstitutionerne vil ekspertgruppen have sat gang i en særlig tal og algebra-indsats. Indsatsen skal op til 10 år og skal blandt andet bestå af at udarbejde en national strategi for tal og algebra.

Læreren skal igen bedømme afgangsprøverne

De har siddet i ekspertgruppen

Formand: Charlotte Krog Skott, docent ved Professionshøjskolen Absalon

Næstformand: Brian Krog Christensen, vicerektor ved Silkeborg Gymnasium


Lærere fra grundskolen:

  • Liz Zacho, lærer og matematikvejleder på Lindevangskolen, Frederiksberg
  • Mette Thomsen, matematikkonsulent, Helsingør Kommune
  • Rikke Teglskov, pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole


Lærere fra erhvervsuddannelserne:

  • Bodil Tange, lærer ved Mercantec
  • Lauge Sams Granerud, lærer ved Roskilde Tekniske Universitet
  • Lone Abildgaard Hørup, lærer ved Rybners

Lærere fra de gymnasiale uddannelser:

  • Anne Øhrstrøm, formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og lærer ved Niels Brock
  • Mikkel Rønne, formand for Matematiklærerforeningen og lærer ved Gefion Gymnasium
  • Lone Abildgaard Hørup, lærer ved Rybners

Repræsentanter for professionshøjskoler og universiteter

  • Carl Winsløw, professor, Københavns Universitet
  • Pernille Bødtker Sunde, post. doc., VIA University College
  • Per Brockhoff, institutdirektør, Danmarks Tekniske Universitet

I rapporten er der også anbefalinger til, hvordan test og prøver kan løfte matematikfaget. Her anbefaler ekspertgruppen som nævnt, at den mundtlige afgangsprøve bliver obligatorisk med begrundelsen, at det vil styrke elevernes mundtlighed i matematik og gøre overgangen til ungdomsuddannelserne nemmere.

Ekspertgruppen vil også genindføre, at både læreren og den eksterne censor bedømmer elevernes skriftlige prøve. I 2016 blev det ellers besluttet, at kun censor bedømmer opgaverne.

”Hensigten er at højne bedømmelsesreliabiliteten til gavn for elevernes retssikkerhed. Derudover vil ordningen i praksis øge lærernes indsigt i sammenhængen mellem undervisning og elevernes udbytte heraf”, skriver ekspertgruppen.

I rapporten bliver det også foreslået, at tal, regnestrategier og algebra får en ”betydelig vægt” i de kommende nationale færdighedstest i matematik. Ekspertgruppen vil også gerne have ministeriet til at udarbejde en række ”formative test til rådighed til frivillig brug, som lærerne kan benytte til at afdække elevernes grundlæggende forståelse af centrale matematiske elementer og begreber”.

Elever, der til dagligt bruger LTS-værktøjer, skal også have lov til at værktøjerne i den skriftlige matematikprøve. ”Formålet er at give disse elever en god prøveoplevelse”, skriver ekspertgruppen.

Mere feedback til eleverne og tolærerordning

Under løsningsforslaget ”undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse” sætter ekspertgruppen fokus på evaluering til eleverne og ekstra støtte i de udfordrede klasser.

Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at man lokalt på skolerne arbejder med feedback til eleverne i matematiktimerne. Det kan man blandt andet gøre ved at lade matematikvejlederne og PLC udarbejde en strategi for ”formativ evalueringspraksis”.

Matematikvejlederen skal også have tid til at videreformidle til kollegaerne, hvordan man bedst evaluerer i matematik. Ekspertgruppen anbefaler også, at lærerne i begyndelsen af hvert skoleår afholder en matematikfaglig samtale med eleverne.

Elever med matematikvanskeligheder skal screenes

Der er også skrevet række forslag til, hvordan man hjælper elever med matematikvanskeligheder.

Her anbefaler ekspertgruppen, at der på tværs af folkeskolen og de andre uddannelsesinstitutioner oprettes en arbejdsgruppe, der skal kigge på forskning og erfaringer med specialundervisning i matematik.

Ekspertgruppen vil også have en afklaring af begrebet talblindhed og om ”den afprøvede talblindhedstest skal fastholdes eller forkastes”.

I rapporten bliver det også anbefalet, at der udvikles en test, der kan screene elever for matematikvanskeligheder.

Testen skal ”sikre en tidlig indsats og tilstrækkelig støtte til elever i risiko for matematikvanskeligheder”. Screeningen skal også være med til at vurdere, om der er elever, der har behov for ekstra tid eller hjælpemidler til prøverne.

Ekspertgruppen anbefaler også at udarbejde en læseplan med mål for matematik, der er tilpasset forskellige elevgrupper i specialundervisningstilbud. Gruppen vil også have PPR mere på banen, når det kommer til elever med matematikvanskeligheder. Ekspertgruppen vil blandt andet ansætte medarbejdere i PPR, der kan vejlede i matematik. Og så skal matematikvejledere og PPR fremover arbejde tættere sammen.

Ekspertgruppen vil også have skolehjemsamarbejdet styrket.

”Det skal fokusere på at videreformidle budskabet om, at alle kan lære matematik, og at børn og unges matematiklæring påvirkes negativt ved en italesættelse af, at matematik kræver et særligt medfødt talent”, står der blandt andet.

Konkret vil ekspertgruppen have udarbejdet foldere og videoer, der viser, hvordan man som forældre kan være opmærksom på matematik igennem hele skolegangen. Ekspertgruppen foreslår også arrangementer med ”familiematematikaktiviteter”, der skal holdes af matematikvejledere og matematiklærere.

Økonomisk hjælp til at uddanne matematikvejledere

Ekspertgruppen anbefaler også, at alle skoler får en uddannet matematikvejleder.

I den sammenhæng skriver ekspertgruppen, at det ville være en fordel, ”hvis forslaget følges op med en nytænkning af matematikvejledernes uddannelse, da det kan være en stor udgift for skolerne at uddanne matematikvejleder”.

I rapporten beskrives det, hvordan matematikvejledere ofte blive headhuntet til andre skoler eller kommuner, når de er færdige med deres uddannelse. Det betyder, at skolerne ”taber deres investering i matematikvejlederens uddannelse”.

Ekspertgruppen skriver også, at mange matematikvejledere har svært ved at udføre deres vejlederfunktion. Blandt andet fordi de mangler en beskrivelse af deres arbejde eller aftaler med ledelsen.

Derfor bliver det anbefalet, at der på skoler og i kommunerne ”udarbejdes en standardbeskrivelse for matematikvejlederens funktion, og at der med afsæt i denne indgås konkrete aftaler om matematikvejlederens rolle og opgaver”.

Gruppen anbefaler desuden, at der oprettes netværk for matematikvejledere i kommunerne, og at vejlederne får en digital platform til dialog. National platform med inspiration til matematikundervisningen Under titlen ”analoge og digitale” hjælpemidler anbefaler ekspertgruppen, at der bliver udviklet en national platform med inspiration til ”åbne, undersøgende og problembehandlende matematikopgaver”.

”Her kan både børnehaveklasseledere, grundskolelærere og lærere på ungdomsuddannelser finde fagdidaktisk inspiration til opgaver, og lærere og elever kan møde andres tænkning og løsning af matematiske problemer”, står der i rapporten.

Ansvaret for platformen skal gives til en ”relevant aktør”.

Femårig læreruddannelse med mere matematik

I rapporten har ekspertgruppen også en række anbefalinger til læreruddannelsen. De anbefaler blandt andet, at uddannelsen skal være femårig, og at matematikfaget skal fylde mere.

”Alternativt skal omfanget af matematikfaget udvides betydeligt i den nuværende fireårige uddannelse”, står der i rapporten. Ekspertgruppen vil gerne have særligt fokus på talforståelse, regnestrategier og algebra. Derudover anbefaler de, at man på læreruddannelsen også bliver undervist i overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse.

Ekspertgruppen anbefaler også, at de lærerstuderendes matematikfaglighed styrkes gennem en praksisbaseret læreruddannelse.

”Det betyder ikke nødvendigvis mere praktik, men at der skabes balance mellem faget i sig selv og skolematematik, ved i vid udstrækning at udgangspunkt i og bygge videre på faglige problemstillinger fra skolens praksis”.

Ifølge ekspertgruppen skal der også laves partnerskabsaftaler mellem folkeskoler og læreruddannelser ”for at øge og styrke samarbejdet om i fællesskab at håndtere problemer i grundskolens matematikfag og få skolernes praksis tættere ind i læreruddannelsen”.

”I forlængelse af en ny matematiklæreruddannelse bør der være opmærksomhed på at støtte nye matematiklærere i deres første år i skolen. Derudover forlader bekymrende mange nye lærere jobbet i løbet af de første fem år”, skriver ekspertgruppen.

I aftalen om den nye læreruddannelse, der blev forhandlet på plads i sidste uge, kommer alle lærerstuderende en tredjedel mere i praktik, så de har praktik på alle fire år af uddannelsen.

Matematik kommer ikke længere til at være obligatorisk aldersspecialiseret – men professionshøjskolerne kan dog fortsat lokalt vælge at udbyde matematik som et aldersspecialiseret fag på 35 ECTS-point, rettet mod 1.-6. klasse med henblik på at styrke rekrutteringen af lærere til de yngre elever.

Færre lærerskift i matematik

Ekspertgruppen anbefaler, at skolernes resurser til matematiklæreres efter- og videreuddannelse bruges på lokal kompetenceudvikling.

”Nyere forskning viser, at lærernes kompetenceudvikling har størst varig effekt, når den er praksisnær, baseret på samarbejde mellem lærerne, lokalt forankret og foregår over længere tid og har en udforskende tilgang til matematikundervisningen”, skriver de.

Derudover anbefales det, at skolens matematiklærere har et fagteamsamarbejde, hvor de blandt andet kan drøfte faglig progression på tværs af klassetrin.

”Det er vigtigt, at lærere får indsigt i undervisning og problemstillinger på de klassetrin, hvor de ikke selv underviser”, skriver ekspertgruppen.

For at mindske de overgangsproblemer, der kan være for eleverne i matematikundervisningen, anbefaler ekspertgruppen at nedbringe antallet af lærerskift i folkeskolen.

”Begrundelsen er, at mange lærerskift kan gøre det vanskeligt at sikre faglig progression og sammenhæng i elevernes matematiklæring”.

Folkeskolen, gymnasierne og erhvervsuddannelserne skal arbejde mere sammen

I rapporten beskriver ekspertgruppen også, hvordan folkeskolen og ungdomsuddannelserne vil have gavn af at have et tættere samarbejde.

”Matematiklærere i grundskolen har ofte ikke mulighed for at få indsigt i, hvordan elever oplever at være klædt på til arbejdet med matematik på ungdomsuddannelserne”, skriver de.

På samme måde kender matematiklærere i gymnasiet eller på erhvervsuddannelserne ”ikke undervisningspraksis eller vægtning og tolkning af matematikfaglige indholdsemner og kompetencer i grundskolen”.

For at komme udfordringen til livs, anbefaler ekspertgruppen, at man etablerer lokale netværk, hvor matematiklærere fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne kan mødes.

Netværkene skal arbejde sammen om lokale udviklingsprojekter, temaer eller workshops til matematikundervisningen. Lærerne skal på besøg i hinandens undervisning og brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal udbygges.

”Løsningsforslaget skal medvirke til at reducere de problemer, der eksisterer i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvor eleven – uanset om denne overgår til gymnasium eller eud – ofte oplever, at matematikundervisningen bærer præg af, at lærerne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne har forskellige forståelser af matematikfaget”, står der.

Powered by Labrador CMS