Læreruddannelse på universiteter løser ikke grundlæggende problemer

Professor ved DPU Jens Rasmussen stod i spidsen for evalueringen af den danske læreruddannelse og har nu været med i den ekspertgruppe, som har evalueret den svenske læreruddannelse:

"I Sverige ligger læreruddannelsen på universiteter og såkaldte högskolar, som minder som CVUer", fortæller Jens Rasmussen. Men ligesom vi har alt for få i Danmark, der forsker i fagdidaktik, så er det også et problem i Sverige. Fagdidaktikken har det ikke godt. I den danske læreruddannelse kæmper man for at skabe sammenhæng mellem fagene, pædagogikken og praktikken de problemer er bestemt ikke løst i Sverige, hvor uddannelsen er endnu mere moduliseret", siger han og konkluderer: "De svenske erfaringer viser ikke, at en flytning af læreruddannelserne til universiteterne er en fremragende ide".

Den ene af de tre delrapporter om den nye svenske læreruddannelse er en evaluering af læreruddannelen på hvert af de 25 uddannelsessteder. På Göteborgs Universitet kan de studerende eksempelvis vælge mellem hele 39 fag på universitetets mange fakulteter. Men de studerende fortæller, at de føler sig fremmedgjorte på institutterne. En del af fagene har en stærk fagdidaktisk tradition, men i andre fag indgår didaktik stort set ikke, og i flere fag er praktikken degraderet til et studiebesøg eller helt strøget. På Växjö Universitet efterlyser 90 procent af de lærerstuderende mere fagdidaktik, og på Örebro Universitet får de lærerstuderende præcis samme undervisning i biologi, fysik og kemi som universitetets øvrige studerende, dvs. helt uden tilpasning til det faktum, at de skal ud at undervise i fagene.

Den store reform, der gjorde otte forskellige svenske uddannelser til én læreruddannelse med enorm valgfrihed, blev gennemført i 2001, og kun ganske få har afsluttet uddannelsen. Högskoleverket anbefaler på baggrund af rapporterne uddannelsesstederne at stramme op på en lang række områder og at regeringen tydeliggør uddannelsens indhold. Men rapporten anbefaler ikke et opgør med modellen med én indgang til hele 3-19-års-området:

"Det er helt klart en styrke ved det svenske system, at man som lærer ikke er låst fast. Vælger man fra starten at blive børnehavepædagog, så kan man senere læse et linjefag og kvalificere sig til at undervise i skolestarten eller på mellemtrinnet. Og som grundskolelærer kan man kvalificere sig til at undervise i gymnasiet", siger Jens Rasmussen.