"Vi vil ikke være forskere". Så enkelt kunne Line Hjarsø formulere det, da hun for kort tid siden talte på Danmarks Lærerforenings kongres.
"Vi forstår ikke, hvorfor uddannelsen skal vare fem år. Vi mener, uddannelsens længde skal bestemmes på baggrund af indhold, og at fokus i stedet burde rettes mod flere undervisningstimer og flere basismidler til professionshøjskolen.
Line Hjarsø mener ikke, at forskning i sig selv er djævelens værk. Hun efterlyser et bredt samarbejde på tværs af de lærerstuderende, de færdiguddannede og forskerne. Og så ønsker hun, at undervisningen inddrager viden fra ind- og udland.
Anders Bondo ikke enige
"Danmarks Lærerforening har ikke samme holdning ", svarer lærerforeningens formand. Anders Bondo fastholder, at uddannelsen fortsat skal vokse mod en varighed på fem år.
"Vi skal have en femårig kandidatuddannelse, fordi det kan blive en kolossal gevinst i form af perspektivet for efterfølgende videreuddannelse".
Hvor Danmarks Lærerforening ikke er enig på længden, støtter den til gengæld op omkring mængden i kampen for en bedre økonomi på professionshøjskolerne.
Anders Bondo beder de lærerstuderende om sigte efter det samme mål som foreningen.
"Vi er en del af et fællesskab, og derfor skal vi arbejde i samme retning", siger han
Lærerstuderende: Vi vil ikke være forskere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.