Lærerstuderende: Sæt amerikansk mesterlære på danske skemaer

De første to gange, Brian Bach var i praktik på Via University læreruddannelsen i Silkeborg, blev han sat til at undervise fra dag et. Selvom der var vejledning i at strukturere et undervisningsforløb, var han i tvivl. Han mente ikke, at det at være underviser fra første dag gav grobund for at reflektere over forskellige undervisningsformer. Brian Bachs afsæt var hans egen tid som folkeskoleelev - var hans undervisning faktisk håbløst umoderne? Der manglede noget.

Starter med observation Nu læser han et semester i Texas. Texas Christian University i Fort Worth, den 16. største by i USA. Her har man et andet syn på praksis, hvor tilgangen mest af alt minder om en form for mesterlære. Det var nu ikke derfor, han tog turen over Atlanten, fortæller han.

De mange specifikke forskelle, som praksistilgangen er en af, lærte han først at kende efter studiestart den 20. august. Brian Bachs flyvetur skyldtes mest af alt en nysgerrighed i forhold til andre former for undervisning - og så ville han gerne forbedre sine engelskkundskaber til det engelskfag, han har linjefag i.

"I USA starter man med et halvårssemester, hvor man kommer ud for at observere undervisningen på forskellige skoler. Der er observation fire gange i indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi har kun været på offentlige skoler, og der er en stor spredning i variationen af typer af klasser og skoler. Vi får lov at se et spektrum af forskellige skoler, både når det gælder antallet af tosprogede elever, og når det gælder undervisningsmetoder. Man får allerede efter det første halve år et godt indtryk af, hvilken slags lærer man gerne vil være", siger han.

Skulderkig og lighedstanker Ifølge Brian Bach er det en tilgang, som de danske læreruddannelser vil have godt af at kopiere lidt fra. Ikke for at afskaffe læreruddannelsen, men som et forsøg på at komme nærmere lærerens praksis.

"Det handler om, at man får lov at se, hvad lærerfaget går ud på. Praktikken skal ikke droppes, men det her skal være et supplement for eksempel hver anden eller tredje uge, hvor man så har et forløb med en mentor. Hvis vi kan få noget mere tilknytning til praksis, så kan vi få nogle bedre lærere ud af det", siger han.

En anden forskel fra den danske læreruddannelse, som Brian Bach har oplevet den, er et særligt fag, der har fokus på lighed. Lighed i forhold til emnerne i den litteratur, man bruger sammen med eleverne. Children's literature hedder faget, og her lærer de studerende at se kritisk på de mange bøger, eleverne skal igennem helt fra før indskolingen til det såkaldte K-8, som i Danmark svarer til grundskolen uden 9. klasse. Alt sammen for at sikre, at alle minoriteter, både hvad angår race, religion og seksualitet, er med.

"Det skal vi også have i Danmark, for vi har jo de samme slags børn som her. Deres synspunkter skal også være repræsenterede. Det vil være rigtigt godt, hvis der er en del af faget, der går op i, at man tænker lidt bredere og vælger litteratur, der kan give en større mangfoldighed i bogvalg. Det var en meget stor øjenåbner for mig, for selvfølgelig skal der være bøger, der dækker mange aspekter af vores komplekse samfund. Det er jo det samfund, vores elever kommer ud i engang.", siger Brian Bach.

Lige til kanten Det er dog ikke alle elementer af den amerikanske læreruddannelse, som den midlertidigt emigrerede lærerstuderende ønsker sig plads til på flyet hjem. På sit andet linjefag natur/teknik modtager han i Texas undervisning i det tilsvarende science. Her lærer de studerende, hvad Brian Bach kalder 'kogebogsopskrifter', der i kraft af en række praktiske forsøg skal lære de studerende det nødvendige.

"Det interessante ved det er, at vi lærer lige præcis, hvad vi skal. Og dermed er jeg bange for, at man ikke altid er klædt ordentligt på til at kunne svare på elevernes kritiske spørgsmål. Det gør, at horisonten er meget smal. Man kigger ikke ud over curriculum i forhold til eleverne", siger han.

Frit fremadsyn for alle Der er mødepligt, så deltagelsesprocenten ligger for det meste på 100 procent, fortæller Brian Bach. Fremmødet tæller nemlig med i den endelige karakter. Men det med kun at lære det absolut nødvendige gennemsyrer ifølge Brian Bach en studiesituation, hvor de studerende godt nok har ugentlige prøver, men forinden modtager såkaldte 'study guides', der forklarer dem, hvad de vil blive hørt i. De forskellige test er vægtet alt efter, hvor meget de betyder for den endelige karakter. Også vægtningerne er tilgængelige for de studerende.

"Min oplevelser er, at de studerende ikke er mere selvstændige. De går efter kogebogsopskriften. Når de så kommer ud som lærere i skolen, så skal de til at opfinde sig selv og finder ud af, at det med at holde sig til opskriften ikke holder, fordi virkeligheden er mere kompleks", siger Brian Bach.

Men han påpeger samtidig, at han har svært ved at vurdere, om det er positivt, at karakterer og ugentlige test fylder så meget i de lærerstuderendes bevidsthed, som han opfatter det.

"Det er interessant, at vi har de test, fordi det tvinger os til at være med hver gang, hvor det danske system er mere knald eller fald. Jeg kunne måske godt tænke mig, at man lavede en kombination, men jeg er ikke selv særlig interesseret i at skulle teste mine egne elever i folkeskolen hver eneste uge eller måned med karakterer. Det skal være en test, hvor de får at vide, hvad de kan forbedre, og hvad de gør godt. Der er ingen grund til, at vi allerede fra de små klassetrin får skilt dem ud i gode og dårlige".