Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende protesterer mod seminariets navneændring

Frederiksberg Seminarium har skiftet navn til Metropol Læreruddannelserne. Men ikke uden protester. De studerende er utilfredse med det nye navn og i endnu højere grad med, at de ikke er blevet taget med på råd.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
28. september 2009, kl. 12:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg synes, det her tyder på et utroligt demokratisk underskud", lyder det for de studerendes formand på det tidligere Frederiksberg Seminarium Morten Topp.

I fredags valgte de studerende at hejse et stort banner med teksten Frederiksberg Seminarium ned over glasvæggen, hvor det nye navn Metropol Læreruddannelserne er skrevet.

De studerende har ikke været med i processen

Professionshøjskolen sende en pressemeddelelse ud om navneændringen 1. september. Men for Morten Topp er det et stort problem, at de studerende ikke er blevet hørt om ændringen.

"Man kan diskutere hvor intelligent og godt brandet er - om man overhovedet kan finde ud af, hvor vi kommer fra. Jeg er i hvert fald ikke imponeret. Men det, der er værst, er hele processen. Der har ikke været nogen høring, ikke engang en information. Vi har bare ændret navn over en nat", siger Morten Topp til folkeskolen.dk.

Rektor forstår frustrationen

Navneændringen skyldes, at uddannelsen nu indgår i professionshøjskolen Metropol. Professionshøjskolen Stefan Hermann forstår godt de studerendes frustration.

"På mange måder ville jeg ønske, at man kunne bevare - i justeret form - flere af Metropols stærke institutions-brands. Jeg konstaterer blot, at det ikke kan lade sig gøre: fordi omverden ikke kan finde ud af det. Fordi vi har besluttet at kommunikere indhold i én institution, og ikke mange institutioner i institutionen. Og fordi der skal være en indre konsekvens i vores brand-arkitektur", forklarer han.

De studerende har sendt et åbent brev til Stefan Hermann, hvor de henviser til ordene fra folkeskolens formålsparagraf om, at "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre".

"Det er derfor bemærkelsesværdigt, at uddannelsesinstitutionen, der skal uddanne lærere, på ingen måde lever op til netop disse linjer!", lyder det i brevet.

Stefan Hermann fortæller, at navneændringen har været en omfattende proces. Der har været omfattende interview og seminarer med medarbejdere, der har været en høring i chefgrupperne, og en tværinstitutionel styregruppe har arbejdet på ændringen.

Han synes, at henvisningen til folkeskoleloven er lige lovlig dramatisk.

"Det mener jeg ikke er korrekt, og jeg vurderer, at der er grænser for inddragelsen i denne slags anliggender. Jeg synes dog i tilbageblik, at det havde været formålstjenligt at involvere de studerende i processen", svarer han de studerende.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende protesterer mod seminariets navneændring

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS