Der er mange "hvis'er" i de studerendes holdning til sammenlægningen mellem KDAS og Blaagard Seminarium.
Hvis der bliver en økonomisk gevinst, som betyder flere undervisningstimer, hvis uddannelsen beholder sin særlige profil, som gør den specielt attraktiv for ældre studerende og tosprogede, og hvis man får ligeså gode lokaler. Hvis alle disse ting kan opfyldes, så er kan det være en god ide, at lægge de to uddannelser sammen, mener de studerende. Men de er langt fra sikre.
"Det hele er stadig meget nyt, for vores to repræsentanter i Professionshøjskolens bestyrelse fik først besked om planerne to dage før mødet. Vi havde regnet med, at vi skulle blive her", fortæller Maria Aalling.
Ingen demokratisk proces
De studerende er lettere fortørnede over, at de ikke er blevet inddraget tidligere i beslutningsprocessen.
"Det er ikke den form for demokrati, vi er vant til på lærerseminarierne. Efter beslutningen er truffet er vi blevet bedt om at indgå i arbejdet, men vi har ikke været med i forudgående drøftelser", fortæller Maria Aalling.
De studerende kan heller ikke umiddelbart se fordelen ved at flytte til Blaagaard Seminiariums lokaler.
"Vi mener selv, at vi har bedre faciliteter her. Vi har landets bedste idrætsfaciliteter, for dem der har linjefag i idræt. Vi gode faciliteter i forhold til de naturvidenskabelige linjefag og matematik. Dem er vi kede af at vinke farvel til".
Lærerstuderende på KDAS efterlyser medbestemmelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.