Jeg var kun 14 år, da jeg gik ud af 9. klasse. Sammen med en UU-vejleder tog jeg derfor en beslutning om at vente et år med at starte på gymnasiet og fik en praktikplads på Skipper Clement Skolen i Aalbog.

De seks måneder jeg brugte i praktik i en 1. klasse, har været de mest meningsfulde og livsbekræftende, dog sidder tvivlen om uddannelsesvalg stadig dybt i mig. Det gør den fordi læreruddannelsen har fået et blakket ry, hvad angår fagligheden. Og det er ikke kun mig der sidder ved de tanker når antallet af førsteprioritetsansøgere falder år efter år.

Desværre er det nok ikke kun et ry. Mange af mine bekendte er søgt væk fra uddannelsen igen, pga. det faglige niveau og evalueringsrapporten fra 2018 pegede i samme retning.

Det har heldigvis givet anledning til en revurdering af den forrige reform. Dog er flere undervisningstimer og mere tid til vejledning ikke nok til at ryet og fagligheden bliver løftet så markant som den fortjener.

Det bekymrer mig oprigtigt, at man fra politisk side ikke ser hvor store samfundsmæssige udfordringer, vi står med om nogle år. Hvis ikke læreruddannelsen bliver opprioriteret fagligt såvel som økonomisk og igen bliver et attraktivt valg.

Jeg tror at mange blandt den næste generation, ligesom jeg, bliver afskrækket pga. den fortællingen om fagligheden på uddannelsen, hvilket jo aldrig burde være årsag til ikke at springe ud i et af samfundets vigtigste erhverv.

Kort sagt, vil man have dygtige lærere, må man også have en god uddannelse, som man har lyst til at søge hen imod. Og den opgave må vi løfte med den nye reform!