Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende bag nyt undervisningsmateriale til film

Lærerstuderende er i samarbejde med Salaam Filmfestival gået i gang med at producere interkulturelle undervisningsmaterialer. Filmmediet er et godt redskab til at skabe forståelse på tværs af kulturer, vurderer lektor.

Miriam Lykke Schultz
Start debatten
17. februar 2010, kl. 15:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerstuderendes fra Blågaards internationale linje er samlet til Salaam Filmfestival. Deres øjne følger intenst med på lærredet, hvor hovedpersonen, en lille ukuelig pige, må gå gruelig meget igennem, før hun kan gå i skole i et land, der er præget af krig og vold, og hvor vejen til genopbyggelse synes uendelig lang. Men den lille pige besidder en styrke og stædighed, der gør hende til historiens lyspunkt. Man holder af hende og bliver ved med at tro på, at det måske vil lykkes hende.

Da filmen slutter, og lyset blænder op, står der pludselig en ung kvinde foran lærredet. Hun hedder ikke Baktay som den lille hovedperson i filmen, men Khadije. Og hun er både ældre og højere, men bag den forvandlede skikkelse gemmer sig nogle af de samme oplevelser med at vokse op i et krigshærget land. Khadije fortælle om sig selv. Om hvad kultur, religion og selvopfattelse betyder for hende, og hun spørger de lærerstuderende, hvad det betyder for dem.

Der er en større mening med forvandling fra fiktion til virkelighed, forklarer leder af Salaam Filmfestival Malene Rungvald Christensen.

"Når seerne lige har siddet og identificeret sig med hovedpersonen, og der så bagefter popper en virkelig person op, som har oplevet noget af det samme, så har de lettere ved at føle sympati for hende også. Dermed er der grobund for en dialog uden fordomme."

En kulturel øjenåbner

"Når film er bedst, kan den åbne øjne. Film et særligt godt redskab til indlevelse, forståelse og udvikling af empati og interkulturel kompetence. Filmmediet har noget, den personlige beretning ikke har. Det kan supplere den personlige beretning ved, at man visualiserer nogle ting, som er svære at forstå, hvis man ikke har set det. Lige netop derfor egner film sig virkelig godt som undervisningsmateriale", siger Malene Rungvald Christensen.

Salaam Filmfestival blev stiftet i 2004 som et forsøg på at skabe dialog og kulturel udveksling mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. Og de har gode erfaringer med at bruge filmmediet til at skabe forståelse og dialog på tværs af kulturer, forklarer Malene Rungvald Christensen.

Lige netop de gode erfaringer vil lektor på Professionshøjskolen UCC Lilian Rohde gerne have, at hendes studerende fra Blågaards internationale linje lærer af. Derfor er læreruddannelsen gået ind i et samarbejde med Salaam Filmfestival. Det betyder, at de studerende i de kommende måneder skal udvikle undervisningsmaterialer til Salaam Filmfestival 2010 og 2011.

Film som undervisningsmateriale

"Det overordnede formål med samarbejdet er, at de studerende dels får indsigt i filmene og de temaer, vi arbejder med i tilknytning hertil. Dels får de indsigt i dette tilbud til dem som fremtidige lærere", siger Lilian Rohde.

Hun mener desuden, at der på professionsuddannelserne er et stort behov for nyt materiale, som kan forene den akademiske arbejdsform med en mere praktisk arbejdsform. "Også her er film et glimrende værktøj", siger hun.

Udover at skabe en multikulturel forståelse og dialog er Salaams målsætning med undervisningsmaterialet at udvide elever og læreres globale udsyn med kvalitetsfilm.

"Med sammarbejdet håber vi, at alle lærerstuderende bliver opmærksomme på brug af film med fokus på internationale og multikulturelle emner", siger Malene Rungvald Christensen.

"Derudover er det selvfølgelig en bonus, at der kommer gratis undervisningsmaterialer til alle klassetrin i folkeskolen."

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende bag nyt undervisningsmateriale til film

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS