Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerorganisationer: Man må ikke lave skolepolitik efter Pisa

Den internationale lærerorganisation EI advarer politikerne mod at lave skolepolitik ud fra Pisa-resultaterne og minder om, at uddannelse er for komplekst til at blive målt som sportsresultater. DLF og Skolelederne forholder sig også kritisk.

Malene Romme-Mølby
Start debatten
4. december 2007, kl. 15:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Hver gang Pisa-resultaterne er blevet offentliggjort, er undervisere vidne til det samme scenarium: I lande, hvor eleverne har opnået højeste score, lykønsker politikerne sig selv og tilskriver det deres egen skolepolitik. I lande med lavere resultater bebrejder politikerne skolesystemet og lærerne", lyder det fra Education International. Organisationen understreger, at Pisa kun giver en lille indsigt i, hvordan elever svarer på nogle bestemte spørgsmål, men at det ikke kan give et nuanceret billede af skolesystemet i landene.

Ifølge generalsekretær i EI Fred van Leeuwen er lærerorganisationsfolk meget urolige over måden regeringer i de enkelte lande implementerer reformer med det formål at få en højere rang i Pisa.

"Sådanne kunstige mål truer kvaliteten af undervisningen og muligheden for uddannelse til alle", siger han.

DLF opfordrer til en mere konstruktiv dialog

Danmarks Lærerforening stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden i Pisa-undersøgelsen på baggrund af den kritik som en række forskere med Stephan Hopmann i spidsen fremførte på folkeskolen.dk i går. Formand Anders Bondo advarer også mod overfortolkning og politisk misbrug.

"Lad os glemme alt snak om højdespringere og målet om at være klassens duks i Pisa. Lad os i stedet gå i dialog om, hvordan vi gør folkeskolen endnu bedre", siger han.

Anders Bondo mener hellere, at man skal se på den indsats i naturfag, som skolerne og kommunerne har ydet gennem de senere år.

"Den indsats ser vi nu resultaterne af. Vi har brug for at give lærerne mulighed for at gennemføre en undervisning, der virker. Lad os nu bygge videre på lærernes viden, i stedet for en uigennemskuelig Pisa-undersøgelse", siger han.

Skolelederne kalder Pisa-resultaterne for "et klap på skulderne".

"Det ekstra fokus, der de sidste år har været på naturfag med efteruddannelse for lærerne, tilskud til nye lokaler og materialer, har båret frugt. Og muligvis er det forklaringen på, at eleverne scorer bedre denne gang. De scorer i det mindste bedre på de spørgsmål, der stilles denne gang. Man skal blot huske, at der er mange faktorer, der spiller ind, og det er ikke alt, der testes. I Danmark lægger vi jo i naturfagsundervisningen også stor vægt på oplevelse, indlevelse og at eksperimentere frem for paratviden", siger formand Anders Balle.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerorganisationer: Man må ikke lave skolepolitik efter Pisa

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS