Lærernes Pensions årsregnskab

Lærernes Pension er en pensionsordning for de overenskomstansatte lærere. I 1997 fortsatte tidligere års kraftige vækst, viser det offentliggjorte årsregnskab.

Ved udgangen af 1997 havde hver tredje lærer (33.600) pensionsdepot i Lærernes Pension.

Omkostningsniveauet blev fastholdt i Lærernes Pension i 1997, og administrationsomkostningerne blev således 3,2 procent af præmieindtægten.

Afkastet betegnes som tilfredsstillende. Lærernes Pension præsterede et afkast af investeringerne på 13,6 procent før realrenteafgift og 12,1 procent efter fuld realrenteafgift.