Lærernes indflydelse halter på flere skoler

Selv om indflydelse på forandringer på ens arbejdsplads ifølge eksperter er afgørende for ens engagement på arbejdspladsen, er det ikke alle lærere, som mener, at de er med til at bestemme. Det viser de seneste trivselsundersøgelser fra 45 skoler i tre tilfældige kommuner, som Folkeskolen har fået aktindsigt i. I Furesø Kommune viser 9 af de 11 trivselsundersøgelser fra de enkelte skoleafdelinger en score på 70 og derunder ud af 100, hvor 100 udtrykker, at man i meget høj grad er enig i, at man har indflydelse på forandringer på ens arbejdsplads, mens 0 er et udtryk for, at man slet ikke er enig. På enkelte skoler er tallet helt nede på 48. Af Kolding Kommunes 24 skoler er der 17 skoler, hvor scoren er 70 og derunder, mens den på de resterende 7 er over. Og i Hjørring Kommune er lærerne blevet spurgt til deres indflydelse på udførelsen af deres opgaver, og her er den gennemsnitlige score for alle de ti skoler 86. Flere professorer påpeger, at lærernes manglende tilfredshed med deres indflydelse på forandringer, kan give bagslag i undervisningslokalet. »Hvis der sker forandringer omkring en, uden man har indflydelse, mister man lettere engagementet. Og engagerede lærere er afgørende for en god undervisning og en effektiv skole,« siger Per Fibæk Laursen, professor i grundskoleforskning ved Aarhus University, DPU.

Lovændringer frustrerer Professor i offentlig organisering og ledelse ved Syddansk Universitet, Kurt Claudi Klausen, forklarer, at den manglende indflydelse kan skyldes to ting.

»Det kan dels skyldes, at forandringerne kommer fra Folketinget eller kommunerne, og skolens ledelse og medarbejdere ikke har mulighed for at øve indflydelse på det. Den anden mulighed er, at skolens ledelse er utilbøjelig til at inddrage medarbejderne,« forklarer Kurt Claudi Klausen. Hos Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen ikke i tvivl, det er politikernes indgreb, som er årsag til, at lærernes tilfredshed ikke er i top. »Den tidligere regering ændrede folkeskoleloven 28 gange på syv år. Det er et godt billede på, hvad lærere har oplevet. Konstante ændringer, som ikke har været drøftet og ikke har fundament i den pædagogiske forskning, men er et udtryk for, at folkeskolen er blevet et politisk profileringsprojekt. Det er mange lærere frustrerede over,« siger formanden og nævner elevplanerne som eksempel. »Mange skoler har gennem årene opbygget en god struktur om forældresamarbejde, så da man fra Christiansborg vedtog, at alle lærere skulle lave elevplaner, betød det, at nogle lærere skulle skotte deres tidligere måde at have forældresamarbejde på, som ellers var særdeles velfungerende,« siger Anders Bondo Christensen.

Ny Nordisk Skole giver håb Kurt Claudi Klausen kan godt forstå lærernes frustration. »Skolen er i dag blevet en kampplads for politikere både nationalt og lokalt, der fuldstændig overruler forestillingen om, at skolerne og deres medarbejdere godt selv kan,« siger Kurt Claudi Klausen og opfodrer politikerne til at holde sig mere til generelle udmeldinger. »Politikerne skal lade være med at lave detaljerede anvisninger på, hvordan lærere skal undervise. Et af de seneste eksempler er statsministerens åbningstale, hvor hun var helt ude i klasselokalet og anvise, hvordan man skal undervise. Det er dybt krænkende og umyndiggørende over for en fagprofession, der har forsøgt at uddanne sig til, hvordan man skaber læring,« siger han. Per Fibæk Laursen ser ligesom Danmarks Lærerforening dog et lyspunkt i regeringens initiativ om Ny Nordisk Skole, hvor børne- og undervisningsminister Christine Antorini i løbet af i år har inviteret blandt andet lærere til en diskussion af, hvordan man udvikler folkeskolen bedst muligt. »Det kommer til at betyde, at der bliver et mere positivt samarbejdsklima omkring folkeskolen, og lærerne får en større oplevelse af at blive inddraget,« siger Per Fibæk Laursen.