Et forlig på det kommunale område kan være tæt på. Det er meldingen fra Dennis Kristensen tidligt fredag morgen.
Han og de fleste andre forhandlere for de kommunale lønmodtagere forlod Forligsinstitutionen ikke lang tid efter midnat. Der var nemlig ikke brug for dem, da natten skulle stå på forhandlinger mellem lærernes formand Anders Bondo Christensen og KL's topforhandler Michael Ziegler.
Lærernes krav om arbejdstid handler om mere end en kvartalsnorm
Omkring klokken 6 her til morgen begyndte de kommunale forhandlere at komme tilbage til Forligsinstitutionen.
"Da lærerne alene skulle bruge natten på arbejdstiden, og at der har været teknikkere, som har kigget på spisepausen, fik vi andre mulighed for at komme hjem. Beskeden var, at vi ville få et opkald, når vi skulle bruges. Og det opkald har vi så fået nu", fortæller FOA's topforhandler Dennis Kristensen.
Ifølge ham kan der måske ligge et forlig klar inden for nogle få timer.
"Jeg synes, at det her ligner et forlig mere og mere på det kommunale og regionale område. Jeg ved ikke, hvad der præcis sker nu, men jeg er så småt begyndt at tro på det".
Bondo: Håber vi bygger videre på gårsdagens fremskridt
"Jeg forventer, at vi kommer godt hen på formiddagen, før alt er på plads", siger Dennis Kristensen.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen forlod omkring kl. 22 i går Forligsinstitutionen for at mødes med DLF's hovedstyrelse på Hotel Phoenix. Han vendte tilbage til forhandlingerne kort efter midnat og har altså været i forhandlinger hele natten.
Forhandlerne på statens område blev også sendt hjem i løbet af natten. De statsansattes topforhandler Flemming Vinther forlod Forligsinstitutionen omkring 2.30, hvor han fortalte, at der i statens forhandlinger har været fokus på andre emner end den betalte spisepause.
Forhandlerne på statens område skal mødes igen kl. 10 i dag.
Lærernes arbejdstid har været på forhandlingsbordet hele natten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.