Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærernes A-kasse: Halvering af dagpengetiden rammer de svage

Den periode, man som ledig kan modtage dagpenge, forkortes fra fire til to år. Det er en del af den økonomiaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået i dag. Aftalen er et angreb på den danske model, mener Lærernes A-kasses formand.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
25. maj 2010, kl. 16:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som en del af aftalen om genopretning af dansk økonomi har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt at reformere dagpengesystemet, så man fremover kun kan få arbejsløshedsdagpenge i to år.

"Aftale om genopretning af dansk økonomi"

"Det er dybt asocialt. Man siger, man vil friholde nogle svage samfundsgrupper, og så falder man over en mindre gruppe - nemlig dem, der er ledige i længere tid. Det, synes jeg, er asocialt", siger formand for Lærernes A-kasse og næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen.

"Det er dybt alvorligt, at man tager fat netop her".

A-kassen: Få lærere vil blive berørt nu

Han vurderer dog, at med de tal der er for ledighed blandt lærere i øjeblikket, vil få medlemmer af Lærernes a-kasse blive berørt.

"Men det er klart, at hvis vi fortsat ser en situation med mange afskedigelser på folkeskoleområdet, er der nogen der vil blive berørt af det. For eksempel dimittender, der ikke får job. Og lærere i slutningen af 50'erne, som bliver afskediget på grund af stillingsreduktioner, risikerer at miste dagpengeretten og dermed også retten til efterløn, som man ellers har gået og sparet op til i årevis", siger han.

Stig Andersen mener, aftalen er et angreb på den danske model, hvor der er stor sikkerhed ved ledighed og til gengæld korte afskedigelsesvarsler.

"Det er det, der har givet os et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften kan omstilles, når der er behov for det, og som har været med til at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt samfund. Det er det, man rokker ved med denne aftale uden at lave nogen former for forhandling med fagbevægelsen", siger han.

Det vil på sigt få nogle konsekvenser, vurderer han. Blandt andet i form af krav om længere afskedigelsesvarsler.

Udover at forkorte dagpengeperioden, er der også indgået aftale om, at man fremover skal være i beskæftigelse 52 uger inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge. Perioden, som dagpengesatsen beregnes på baggrund af, øges fra 13 uger til 12 måneder. De nye regler vil efter planen træde i kraft den 1. juli i år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærernes A-kasse: Halvering af dagpengetiden rammer de svage

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS