"Vi har i Hovedstyrelsen kigget på de forslag om efterddannelse, der er kommet fra salen. Og vi er enige om, at vi må sende et klart signal om, at der er something rotten in the state of Denmark", sagde formand for pædagogisk udvalg Ole Holdgaard, da han fremlagde Hovedstyrelsens forslag til en resolution om efter- og videreuddannelse.
Resolutionen sender et signal om, at lærerne, børnehaveklasselederne og skolelederne gennem mange år har oplevet et efterslæb.
Hvis skolen fagligt skal løftes kræver det blandt andet, at der er mulighed for efter- og videreuddannelse inden for alle fag, og at uddannelsen kan gennemføres alle steder i landet.
Desuden skal det sikres, at "ekstraordinære bevillinger til efteruddannelse rent faktisk fører til ekstra efteruddannelse af det bevilligede omfang".
Mogens Clausen fra Grenaa mente, at der manglede billedskabende sprog i hovedstyrelsens forslag.
"Vi snakker med politikere, forældre og verden udenfor" sagde han og fastholdt, at en undersøgelse af efter- og videreuddannelse fra fem kommuner i Djursland blev nævnt i resolutionen. Han trak dog siden forslaget.
Formand for fagligt udvalg Lotte Lange opfordrede kredsene til at lave lokale undersøgelser af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der bruges på efterudddannelse.
Lærerne skal sikres efteruddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.