Lærerne skal selv betale uddannelse i den nye karakterskala

16.000 gymnasielærere har været til møder med ministeriets folk om den nye karakterskala. Det fortalte undervisningsministeren, da han i dag var kaldt i samråd for at svare på, hvilke initiativer der er taget for at informere og uddanne underviserne. Men lærerne har også fået lov til at betale for møderne, enten i form af deltagerbetaling for kaffe og kage, som en udgift for den faglige forening eller som efteruddannelse.

Uddannelsesordfører i SF, Pernille Vigsø Bagge, som bragte problemstillingen op, siger om situationen:

"Det er jo fuldstændigt tåbeligt, at undervisningsministeren ikke har taget højde for så oplagt en udgift. Nu vil han så have, at gymnasielærerne selv skal hive pengene op af egne lommer og være med til at betale til hans prestigeprojekt. Det er bare ikke rimeligt".

Hver skole afgør finansieringen

Det er den enkelte skole, der afgør, hvordan de vil finansiere efteruddannelsen, og derfor kan informationsmøderne nogle steder komme til at stå i stedet for faglig efteruddannelse af lærerne. Undervisningsminister Bertel Haarder forklarede i samrådet:

"For mig er det vigtigtigere, at uddannelsen sker, end hvordan den sker. Når man kan bruge de resurser, der er der i forvejen, så kan jeg ikke se problemet i at gøre det. Men jeg beklager da, hvis der er nogen, der har betalt for wienerbrød".

Uddannelsesordfører i Socialdemokratiet Christina Antorini og uddannelsesordfører hos de Radikale Margrethe Vestager fandt det begge meget påfaldende, at ministeren ikke ser et problem i finansieringen.

"Jeg synes, at det lyder urimeligt fedtet med deltagerbetaling for kaffe. Og jeg kan ikke forstå, hvordan ministeren kan sige, at han er ligeglad med, at denne form for efteruddannelse kan komme i stedet for faglig efteruddannelse. Hvad skal der ske, når det til næste år er de 70.000 folkeskolelærere. Skal det også tages fra deres efteruddannelsesbudget i stedet for for eksempel natur/teknik eller matematik?".

Planen tager ikke hensyn til lærerne

Pernille Vigsø Bagge frygter også for, hvad situationen vil betyde for folkeskoleområdet.

"Hvis undervisningsministeren ikke retter op på det her vanvid, kan vi jo kun gisne om, hvad der så sker, når karakterskalaen skal indkøres i folkeskolen. Betyder det, at folkeskolelærerne så også skal til lommerne? I hvert fald lugter det langt væk af, at undervisningsministeren har en plan for undervisningen generelt. Men den tager bare ikke højde for dem, der arbejder derude. Nemlig lærerne selv", siger hun efter samrådet.

Bertel Haarder ville ikke gøre rede for handleplanen på folkeskoleområdet, da den stadig er under udarbejdelse, men han lovede uddannelsesordførerne en skriftlig redegørelse. Han kunne dog ikke se noget problem i finansieringen af informationsmøderne.

"Jeg er sikker på, at jeg i samarbejde med folkeskolelærernes formand kan finde den rigtige form. Der er en udbredt forståelse i lærerkredse for, at her kommer en ekstra opgave, som vi skal løse, så det ser jeg ingen problemer i".