Godt 150 lærere og børnehaveklasseledere var mødt op til Frederiksberg Kommunelærerforenings ekstraordinære generalforsamling i går på Skolen på Nyelandsvej. Efter lidt debat blev aftalen vedtaget med stort flertal.
"Vi er rigtig godt tilfredse med aftalen. Det er vigtigt for os, at vi har en aftale, som alle - både skoleledere, forvaltning, lærere og børnehaveklasseledere - kan bakke op om. Lærerne og børnehaveklasselederne har imødekommet et politisk krav om mere undervisning for de samme penge. Og vi har fortsat en arbejdstidsaftale, som tager udgangspunkt i vore vigtigste opgave, nemlig at sikre god undervisning", lyder det fra formand for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard på foreningens hjemmeside.
Herlev indgår reformforberedende arbejdstidsaftale
Sønderborg skaber plads til tolærerordninger
Fra næste skoleår har Sønderborg Kommune og Sønderborg Lærerkreds i fællesskab videreudviklet lærernes arbejdstidsaftale - den såkaldte A08. Skolerne får bedre muligheder for at få en ekstra lærer i klasserne, som kan understøtte inklusionen, hvor det er nødvendigt.
"Vi ved, at to-lærerordninger virker. Det har en positiv effekt for alle elever, når der er to lærere i klassen samtidig. Lærerne skal have de fornødne kompetencer og kvalifikationer for at kunne løse opgaverne. Derfor skal der også oprustes på uddannelsessiden", lyder det i en udtalelse fra direktør for Børn og Uddannelse i Sønderborg Kommune Jette Østergaard og formand for Sønderborg Lærerkreds, Lisbet Skyum.
Lærerne på Frederiksberg får ny arbejdstidsaftale
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.