Lærerne og kommunerne
 kæmper om befolkningens sympati

Længere skoledage, aktivitetstimer og flere timer i enkelte fag.

Regeringen har med undervisningsminister Christine Antorini i spidsen fremsat et forslag, der for alvor kan ændre folkeskolen, som vi kender den i dag. Men reformen kan kun blive en realitet, hvis lærerne bruger en større del af arbejdstiden på undervisning. For det er lærernes arbejdstid, der skal finansiere folkeskolereformen. Derfor er lærernes forhandlere under et kæmpe pres, når de i disse dage mødes med kommunernes forhandlere for at nå til enighed om en ny overenskomst.

»Det lægger et pres på DLF. Befolkningen er positivt stemt over for folkeskolereformen. Sympatien er umiddelbart på KL's side. Mange har den holdning, at lærernes arbejdstid er en barriere for at realisere folkeskolereformen. Forældrene synes, at reformen er en god idé – og der er blandt forældrene opbakning til, at lærerne måske skal undervise noget mere. I udgangssituationen svækker det DLF's forhandlingsmuligheder. DLF kommer i defensiven«, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Vi vil gerne kvalificere regeringens reformudspil«

Netop derfor mener Flemming Ibsen, at Lærerforeningens opgave nu er at få befolkningens sympati over på lærernes side. Og det mener han, at DLF i høj grad har set. Først med en større annoncekampagne. Med retro-billeder taler den til forældrene og giver lærernes bud på, hvad en god skole kræver. Senest ved at toppe Christine Antorinis krav om, at lærerne ved at undervise 18 klokketimer om ugen i stedet for de nuværende 16 klokketimer kan fremtidssikre skolen, med tilbuddet om at undervise 25 sammenhængende klokketimer om ugen.

»Det er kampen for den offentlige mening. Det er vigtigt i sådan en situation, at man har en fornemmelse for, om man har opbakning i befolkningen. Det er ekstremt vigtigt, især hvis man skal ud i en konflikt«, siger Flemming Ibsen.

KL skruer bissen på

Spørgsmålet er bare, om DLF's kampgejst er nok til at vende stemningen. Overenskomstforhandlingerne er i gang. Lærerne vil gerne beholde den arbejdstidsaftale, som kommunerne længe har ønsket at komme af med. Det er første gang, KL stiller krav om helt at fjerne alle arbejdstidsregler, der gælder specifikt for lærerne.

»Hvis man tager alle de væsentlige krav, vi har stillet ved den her overenskomst, så er kravet om at få fjernet lærernes arbejdstidsaftale det allervigtigste krav«, siger KL's topforhandler og borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler.

»Arbejdstidsreglerne er en barriere for at udvikle folkeskolen«

Og kommunerne har medvind med deres tilsyneladende ultimative krav. Og det skyldes blandt andet, at Finansministeriet har fæstnet blikket på de offentlige overenskomster som de næste par års reformpolitiske frontlinje, mener forsker i politisk kommunikation Sigge Winther Nielsen.

»Når jeg har talt med embedsmænd i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, ser de det her som en mulighed for at få mere ud af de ansatte ved at åbne for de offentlige overenskomster, ligesom man ser det i det private, hvor man prøver at få slagterimedarbejderne til at tage en tørn mere, for ellers flytter man arbejdet til Polen. Det er ikke noget, man tidligere på samme måde har arbejdet med i det offentlige«, siger Sigge Winther Nielsen.

Begge hans forældre er lærere, og måske derfor følger han med særlig interesse lærernes udfordringer. Han mener, at lærerne retfærdigt eller ej bliver typecastet som en offerkultur, som altid er imod, og at de lige nu står meget alene.

»Der er mange interesser, der flyder sammen. Mange ser overenskomsten som et offensivt instrument. Det gælder borgmestrene. Det gælder KL. Det gælder alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Det gælder også, hvis man spørger befolkningen – som ikke har noget imod, at lærerne underviser mere. Derfor har Lærerforeningen en stor kommunikativ opgave«.

Og ligesom kommunerne prioriterer afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale meget højt, så prioriterer regeringen også gennemførelsen af folkeskolereformen meget højt – og finansieringen er bundet op på ændringer i lærernes arbejdstid.

»Lærerne er en meget symbolsk skalp at få for regeringen. For det er en gruppe, som de fleste mennesker har et forhold til. Kan man rykke folkeskolelærerne, så kan man måske også rykke en masse andre områder«, siger Sigge Winther Nielsen og sender dermed en reminder til andre organisationer om, at de kan have vægtige grunde til at støtte lærerne i deres kamp om arbejdstiden.

»Hvis man kigger på, hvad regeringernes embedsmænd har i pipelinen af forslag, så har man i en periode kigget på overlægerne og gymnasielærerne. Det er noget, der rumsterer derinde, og får man fat i lærerne, så er der en motorvej åbnet til, at man formentlig også kan få fat i andre grupper«, mener Sigge Winther Nielsen.

Ingen grund til lærerstrejke

Traditionelt set strejker offentligt ansatte, fordi de ikke kan få deres krav igennem ved forhandlingerne. Men eftersom arbejdstidskravet er arbejdsgivernes, ikke lærernes, har lærerne ikke nogen umiddelbar interesse i at strejke. Hvis parterne ikke blive enige ved forhandlingsbordet, vil arbejdstidsaftalen køre videre. Lærerne vil heller ikke få lønreguleringer i den periode, fordi der ikke er en fornyelse af overenskomsten, men i og med at der ikke er meget løn at forhandle om, vil det ikke have den store betydning. Derfor har lærerne umiddelbart ikke incitament til at gå i strejke, mener Flemming Ibsen. Til gengæld kan kommunerne have stort incitament til at lockoute lærerne.

»Lærerne vinder befolkningens sympati meget bedre, hvis det er kommunerne, der smider lærerne og eleverne ud af folkeskolen. Hvis jeg forhandlede for lærerne, ville jeg sige: 'Jeg har en aftale; hvis kommunerne må af med den, må de konflikte'. Der er også kommunalvalg i 2013, og der er nogle socialdemokrater, der har tætte forbindelser til fagbevægelsen. Så der er nogle, der vil tænke sig lidt om«, siger Flemming Ibsen.