Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerne ladt i stikken, når det gælder IT

Knap tre ud af fire lærere føler, at deres viden om IT er utilstrækkelig. Det viser nye tal fra den hidtil største undersøgelse af sin art fra Danmarks pædagogiske Universitet.

Pernille Siegumfeldt
Start debatten
19. juni 2001, kl. 15:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Når integrationen af IT i undervisning fortsat ikke fungerer ikke i praksis, skyldes det især tre ting: manglende kvalifikationer og en tøvende holdning blandt lærerne, men ikke mindst præcise udmeldinger fra centralt sted om, hvad IT-undervisningen skal omfatte.

Således konkluderer lektor Leif Gredsted og pædagogisk konsulent Per A. Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet på baggrund af deres netop offentliggjorte undersøgelse "IT - og lærerholdninger". I den største undersøgelse af sin art har de to forskere spurgt knap 1400 lærere på københavnske skoler om deres holdninger til IT, både som personligt og pædagogisk redskab.

"Et stort flertal af lærerne føler, at de mangler de pædagogiske redskaber til at kunne integrere IT i deres undervisning, og de savner et samarbejde og en erfaringsudveksling med deres kolleger om emnet", kommenterer den ene af forskerne, Per A. Rasmussen. Han mener samtidig, at lærerne er blevet ladt i stikken af Undervisningsministeriet, som godt nok for længst har udstukket et mål om at integrere IT i alle fag, men ikke har fulgt op med vejledning i, hvordan det konkret skal foregå.

"Det gør lærerne usikre på, hvad der forventes af dem, og jeg kan frygte, at undervisningen ender med at blive for ensidig", siger Per A. Rasmussen.

Han nævner, at simple funktioner som regneark, tekstbehandling og billedbehandling er programmer, eleverne kun stifter bekendtskab med, hvis de har en lærer med interesse for området. Og - hvad forskeren anser for mindst lige så problematisk - håndteringen af den tilgængelige information på internettet mangler lærerne ligeledes redskaber til.

Næstformand i Københavns Lærerforening Palle Rom mener, at mere efteruddannelse er det eneste svar på de problemer, som undersøgelsen kaster lys på.

"For med efteruddannelse følger jo holdningsændringer", understreger Palle Rom og tilføjer, at for stive retningslinjer fra centralt sted, som forskerne efterlyser, efter hans vurdering kun vil blive mødt med panderynken af lærerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne ladt i stikken, når det gælder IT

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS