Lærerne i Holland strejker og sender fagforeningsformand hjem

Strejkedagen omfatter både folkeskoler, børnehaver, erhvervsskoler og gymnasier og er ikke tilfældigt valgt. Det er i dag, at regeringen og parlamentet drøfter undervisnings- og uddannelsesbudgetter til finansloven. Regeringen fik ellers i fredags en aftale på plads med en del af de hollandske fagforeninger, hvor 460 millioner euro skal imødekomme en del af deres ønsker.

Liesbeth Verheggen, formand for Hollands største fagforening Algemene Onderwijsbond (AoB), havde i første omgang underskrevet regeringens forslag, fordi hun syntes, at fagforeningen skulle være med til den næste runde: Fordeling af pengene. Men dermed aflyste hun også med kort varsel dagens strejke, som er den anden på knapt et år.

Men lærerne blev rasende over formandens beslutning. De syntes, fagforeningen burde have spurgt medlemmerne om deres holdning. De synes også, at beløbet i aftalen er for lille, og at planen ikke tager højde for lærermanglen.

Det gav titusindvis af lærere udtryk for på de sociale medier, og det fik Liesbeth Verheggen til at takke af som formand. Hun indser, at det var en fejl at sige ja til forslaget.

Strejker over hele landet

Strejken er unik, fordi den samler lærere fra alle skoleniveauer. Holland har i de sidste par uger oplevet større strejker af landmænd og håndværkere, som lammede trafikken i hele landet og navnlig i Haag, hvor parlamentet ligger. Der er også en stor strejke i sundhedsvæsenet under opsejling. Utilfredsheden med den offentlige sektor vokser.

Lærerne kommer ikke til at stoppe trafikken. Strejken foregår regionalt, så der bliver en stor demonstration i Amsterdam. Det er især i storbyer som Amsterdam, Haag, Rotterdam og Utrecht, der er lærermangel. Blandt andet fordi huslejen i storbyerne er tårnhøj.

Lærere fra næsten 4.000 skoler ventes at strejke i dag.

Undervisningen forringet

Strejken handler ikke udelukkende om løn og lærermangel. Lærere og eksperter har i flere år peget på, at undervisningen i Holland er blevet forringet de seneste 15-20 år.

Samtidig har en ændring i finansieringenaf skolerne, givet skolebestyrelserne større frirum til at bruge penge til at 'profilere' sig. Tanken var, at denne konkurrence mellem skolerne skulle have forhøjet kvaliteten. Men spørgsmålet er, om den har levet op til forventningerne, eller om den bare har givet forældre en større rolle – og lærerne en mindre.

Mange lærere mener, at konkurrencen modvirker den samfundsopgave, som undervisningen stadigvæk er i Holland.

Derudover oplever AoB en kraftig konkurrence fra små, mere 'action'-orienterede fagforeninger. De klassiske fagforeninger mister gennemslagskraft, fordi de først og fremmest tilgodeser de ældre og veletablerede læreres interesser, mens unge lærere føler sig ladt i stikken. Yngre lærere bliver ofte ansat på midlertidige kontrakter eller hyret via vikarbureauer. Nogle arbejder endda som selvstændige.