Lærerne

Pædagogikkens manglende prioritering af kundskaberne tangerer det forbryderiske. Tidligere var lærergerningen højt anskrevet, i dag har lærerne alt for sjældent den status, som deres betydning burde gøre til en selvfølge. Hovedskytset bør ikke rettes mod lærerne, men politikerne. På intet tidspunkt har de folkevalgte villet drage konsekvensen af folkeskolens forfald.

(Sven Ove Gade)

Man kan sondre mellem to typer af lærere: Dem, der vedgår, at de har disciplinære problemer, og dem, der lyver.

(Niels Christian Sauer)

Det, der skulle være folkeskolens styrke, nemlig dens rummelighed, får efterhånden mange forældre til at frelse deres børn fra et nærmere bekendtskab med den. Når rummeligheden bliver til kritikløs respekt for alt, står de resursestærke af.

(Kåre Bluitgen)

En mand, der arbejder i den kvindelige verden, betaler ofte den pris, at han tilegner sig femininiteten så voldsomt, at han sælger ud af sin maskulinitet og bliver bærer af udvandet og vattet mandlighed.

(Bertill Nordahl)

Børnehavegenerationen straffes med evigt gruppearbejde, hvor en bog bliver diskuteret af otte elever, der ikke har læst den, og samtalen bliver refereret af en sinke. Hver dag er den, der skal forberede et oplæg, syg.

(Henrik Dahl)

Er alt det med team og teamsamarbejde ikke også lidt en angst for at stå alene? Dækker vi os ind bag hinanden?

(Lars Søgaard)

Jeg ville sagtens kunne opstille et pensum for otte års skolegang, hvor forældelsesgraden næsten ikke var til at få øje på.

(Henning Fonsmark)

I embeder og ægteskaber er det risikabelt at holde vikar, det giver altid anledning til sammenligning.

(Christian Kjellerup)