Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærermangel presser skoler

Lærerne må undervise mere eller lære at lede undervisningsassistenter, mener Skolerådet.

Skolerne er nødt til at tænke nye måder at tilrettelægge undervisningen på, og man må tænke fleksibelt, påpeger formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard.

Foto: Tuala Hjarnø
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
27. februar 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærermanglen viser sig, og alt tyder på, at problemet kun vil blive større. Det betyder, at skolerne skal til at forberede sig på, hvordan de vil løse problemerne, foreslår Skolerådet.

Folkeskolen nr. 4 2009

»Vi kan ikke løse det alene ved at få flere ind på læreruddannelsen. Skolerne er nødt til at tænke nye måder at tilrettelægge undervisningen på, og man må tænke fleksibelt. Lærerne må enten undervise i flere timer, end de har været vant til, eller man må organisere undervisningen sådan, at man har et hold med en erfaren lærer, som er den fagligt ansvarlige, og nogle medhjælpere«, siger formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard.

Hverken i DLF eller hos Skolelederne kan men se, hvordan lærerne skulle kunne undervise flere timer. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Dorte Lange mener, at man skal lade være med at gå i panik i forhold til lærermanglen.

»Man skal lade være med at lave nogle lappeløsninger, som kan give en uheldig situation på længere sigt. Det er vigtigt, at vi fastholder kvaliteten i undervisningen, så lærerkompetencerne skal bruges til at lave god undervisning og forhåbentlig fungere som inspiration for de ikke-uddannede til at tage uddannelsen. Man skal ikke organisere sig på en uhensigtsmæssig måde, for det kan gå hen at blive en permanent situation«, siger hun.

Jørgen Søndergaard kan godt se, at ikke-læreruddannede kan betyde dårligere undervisning, men han peger på alternativet.

»Lærermanglen kan blive en virkelig krise for folkeskolen. Så det er uomgængeligt nødvendigt at begynde at tage diskussionen nu. For alternativet er, at eleverne slet ikke får nogen undervisning«.

Formand for Skolelederne Anders Balle kan godt se det som en reel mulighed, at lærerne leder undervisningsassistenter.

»Hvis der bliver ansat undervisningsassistenter, vil lærerne komme til at stå med det pædagogiske ansvar, så de vil få en lederopgave. Og i stedet for at sætte en student til at tage et helt skema - som er kvalitetsmæssigt betænkeligt - skal man organisere det. For eksempel kunne et team få en undervisningsassistent, som man så bruger, hvor der er behov«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærermangel presser skoler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS